Hej,
Vi er en ny “patchwork”-familie, med dine og mine børn. Og det er en stor omvæltning for alle, men de to børn, som kommer fra en fredelig skilsmisse, er meget afklaret og balanceret.
De to andre kommer desværre fra en skilsmisse med løgn, og man fortæller meget grimme ting om den part, der er gået, så som “far har knust dit hjerte og elsker dig ikke mere”, der bor mænd hos Moren, de ikke ved hvem er. Den ældste er den, der reager mest, og som mit spørgsmål går på. Han er fem år, er hos mor 9/5, og jeg er så fars kone og bonusmor. Han savner sin far meget og panikker når han skal til sin mor, har blandt andet sagt: “Far kan du ikke skrive adgang forbudt, når mor kommer, M… Og M… Er her ikke længere.”
Sidste år flyttede han børnehave pga. nedlægning, og så begyndte han at lave i bukserne. Det blev så værre efter skilsmissen. Han kan have hele to uheld af den store slags i børnehaven. Vi oplever ikke, det sker når han er hjemme, men han siger, han gør det hos mor tit (der er ingen kommunikation).
Vores spørgsmål er så, hvordan vi hjælper ham, for der er ingen hjælp at hente i børnehaven. Herhjemme minder vi ham om det, og det siger de, at de gør i børnehaven også. Men vi oplever ham som værende meget i krise, og uheldene bliver værre, når han ved han skal til sin mor.
Hvordan hjælper vi det arme barn?
PS. Vi har søgt om mere samvær, så vi kan gøre, hvad vi kan, for at hans rammer er trygge, han er sensitiv og en anelse følelsesmæssig umoden.
Vh.