I mange år var det mest almindeligt, at når et forældrepar blev skilt, så fulgte børnene med moren og fik bopæl i hendes nye bolig og var så på besøg hos deres far hver anden weekend, hvis de da i det hele taget havde så regelmæssigt samvær med deres far. Men gennem de seneste år er der blandt skilsmissebørn sket en stigning i antallet af børn, der har samvær med den forælder, som de ikke bor sammen med, typisk deres far.
Alligevel er der fortsat et stort antal børn, der ikke har kontakt med den forælder de ikke bor sammen med. Det drejer sig om ca. hvert 8. barn i dag, der oplever at forældrene bliver skilt, der ikke har kontakt med den ene forælder.
I takt med det stigende antal af skilsmissebørn, der har regelmæssig kontakt til begge deres forældre, er der også sket en stigning i antallet af børn, der har to hjem. Og der er ikke bare i den forstand, at de også har en seng eller et værelse hos den forældre de ikke bor sammen med i hverdagen, men at de reelt bor på skift hos deres mor og far, i et nogenlunde lige antal dage og således oplever et hverdagsliv både hos deres mor og deres far.
- Gør hvad du kan for at samarbejde med den anden forælder, det er det allervigtigste for dit barn
- Få professionel hjælp, hvis det er meget svært
- Giv dit barn (og andre involverede) overblik (fx en kalender med markering for far og markering for mor)
- Tal ikke dårligt om den anden forælder, forsøg at omtale ham/hende positivt
- Vent med at introducere en ny kærste, til du ved, at det er "virkelig alvor"
- Find voksne som du taler fortroligt med, det må aldrig være dit barn
- Det er de voksne, der beslutter deleordningens omfang - ikke jeres børn
- Undgå for alt i verden at lade dit barn få skyld for skilsmissen (mange børn ser sig selv i den rolle!!)
Sparsom viden om at bo i to hjem
At have to hjem, hvor man bor på skift i nogenlunde samme antal dage, det er et hverdagsliv, som ca. hvert 6. barn i skilsmissefamilie lever i. Hvad det betyder for et barn, at leve i en sådan deleordning, det er der endnu ikke megen viden om og først i fremtiden vil det vise sig, om dette er en fornuftig løsning, når forældre skilles og begge gerne vil leve et hverdagsliv med deres barn.
Ofte skeler vi til forskningsresultater i udlandet, når vi her i Danmark mangler viden på et felt omkring børns udvikling, sundhed, trivsel, etc. Vi håber, at vi her kan finde viden, men i forhold til børn, der vokser op i to hjem, hvor de bor i nogenlunde lige meget og med hyppige skift mellem de to hjem, der finder vi heller ikke mange erfaringer ved at skele til international forskning.
Erfaringer med disse børns sundhed og trivsel er således sparsom, både nationalt og internationalt. En af de få danske undersøgelser er udført af SFI – Det nationale center for velfærdsforskning. Denne undersøgelse peger på, at det kan være en udfordring at få det sociale liv med kammeraterne til at hænge sammen, specielt hvis barnets to hjem ligger langt fra hinanden.
Forældre skal følge barnet til kammeraterne
Det betyder, at jo mindre barnet er, jo mere er det afhængigt af, at der er voksne omkring barnet, der forstår vigtigheden i, at barnets liv med fritidsaktiviteter og kammerater hænger sammen, uanset om barnet bor i det ene eller i det andet hjem.
Den daglige mulighed for at kunne deltage i fællesskaber med venner og kammerater er yderst vigtig for et godt børneliv. Skal dette lykkes, så betyder det, at barnet har brug for voksne der kan og ikke mindst vil følge barnet til sociale aktiviteter i fritiden. Barnet har brug for voksne, der kan støtte barnet i at være sammen med de samme venner og kammerater, uanset i hvilket af de to hjem, barnet befinder sig i.
Kilde:
”Børn i deleordninger”. Mai Heide Ottesen et. al. Det nationale forskningscenter for velfærd. 2011.