Hej
Jeg skriver til dig, fordi jeg er fortvivlet og ikke ved, hvordan jeg skal gribe et problem med min datter an.
Min datter er 6 år , Hendes far og jeg gik fra hinanden, da hun var 2 år og siden dengang har hun set sin far, men ikke meget ( de sidste 3 år har hun set ham ca. 2 gange om måneden i et par timer af gangen. )
Han har aldrig været noget for hende i den forstand, ser hende mere af pligt end af lyst, men hun savner ham , og jeg er af den overbevisning, at det er godt for hende at se ham.
Hun vil ikke sove hos ham ,og virker også som om, at når hun har været sammen med ham i nogle timer, har hun fået nok og vil gerne hjem igen.
Efter hendes far og jeg gik fra hinanden, fik jeg en ny kæreste, som jeg var sammen med i godt 3 år , og det fungerede rigtig godt med min datter og min kæreste.
Vi gik fra hinanden og jeg har nu boet alene med hende i halvandet år. Min bekymring er nu, at jeg er begyndt at se min tidligere kæreste igen og vi arbejder os henimod, at skulle være sammen igen, dette er ikke noget, min datter er præsenteret for endnu, og hun har heller ikke set ham(altså vi har set hinanden uden hun har været en del af det).
Jeg har nu nogle gange prøvet på at forberede hende på, at det jo godt kunne være, at jeg på et tidspunkt ville få en ny kæreste og hun reagerer meget kraftigt på dette, og bliver ked af det og vred.
Hun vil bo hos sin mormor, hvis jeg får en kæreste, siger hun og at hvis jeg skal have en kæreste, skal det være hendes far. Hun siger, at hun ikke vil være sød over for min kæreste, hvis jeg får en og at hun bare vil bo alene sammen med mig.
Det er bare nogle af de ting, hun siger og virker meget frustreret over at tale om det .. føler mig magtesløs og vil gerne, når tiden er inde til det , fortælle hende det på bedst mulige vis.
Kan du evt. hjælpe mig med at godt råd ?
Med venlig hilsen