Hej.
Jeg har et spørgsmål om, hvorfor min datter på 3 1/2 reagerer som hun gør, når “fremmede børn” kommer på besøg.
Lidt om familien: Vi er et gift par, med tre børn. En pige på 3 1/2 år, en dreng på 2 år og en pige på 1 år. Moderen er hjemmegående med alle børnene og faderen arbejder. Jeg vil sige at alle børnene er “velfungerende” og leger godt sammen.
Min datter er en utrolig dejlig, kærlig og sød pige, men har også noget ” temperament”.
Når vi er på besøg hos andre, eller får besøg af jævnaldrene børn, kan hun finde på enten at være utrolig sød og lege godt, eller stik det modsatte.
Hun kan se sur ud, ikke ville lade andre lege med legetøjet, sige ting som: “I må ikke lege med mine ting”, eller “I skal hjem nu” og lignende. Hun kan lave “små narrestreger” som at tegne på de andre og lignende, men ikke slå og være voldelig!
Hvorfor reagerer hun sådan? Jeg synes det er så synd, at andre forældre får den opfattelse, at hun er en “træls” og irriterende unge, når hun for det meste er det modsatte.
Vh