Børneafdelingerne har et stort behov for donormælk til de indlagte syge og for tidligt fødte børn. Har du for meget mælk dvs. et overskud på mindst 200 ml/døgn, og du gerne vil malke ud, kan du donere (sælge) din mælk. Det kan du gøre til Kvindemælkscentralen på Hvidovre Hospital eller Mælkekøkkenet på Skejby Sygehus.
Henvend dig inden for de første 8-10 uger
Sygehusene er specielt interesseret i den mælk, du har i overskud, i de første uger efter du har født. I den periode indeholder din mælk nemlig mest protein. Når dit barn bliver ældre, ændre proteinindholdet sig i mælken og mælken ændrer karakter, så den passer til større børn. Derfor skal du henvende dig så tidligt som muligt, og indenfor de første 8-10 uger efter du har født.
- Hjælper du syge og svage spædbørn
- Bevarer du din egen sundhed
- Mælkens gode egenskaber
- Sund og varieret mad
- Det, du drikker, er sundt og passer til dit og spædbørnenes behov
- Om du evt. skal tage vitamin- og mineraltilskud
Til Skejby Sygehus kan du kun levere de første 8 uger efter fødslen, men til Hvidovre Hospital kan du sagtens fortsætte med at levere mælk efter de første 10 uger, men da skal du være i gang med at levere mælk til Kvindemælkscentralen. Forskellen skyldes at kapaciteten er forskellig på de to steder.
Ingen rygning eller medicinering
Begge steder gælder, for at din mælk kan bruges, at du skal have det godt, og du må ikke være ryger eller tage medicin, inkl. p-piller.
Undersøgelser før du begynder
Inden din mælk kan bruges, vil Kvindemælkscentralen/Mælkekøkkenet sikre sig, at du er rask. I Skejby bliver du derfor interviewet over telefonen, og du skal efterfølgende gå til din egen læge, og få taget blodprøverne.
På Hvidovre Hospital bliver du indkaldt til en samtale/undersøgelse. Du vil blive vejet, målt, og stillet nogle spørgsmål om din levevis, og du vil få taget blodprøver. Det er de samme som donorerne får taget. Det er for at udelukke, at du skulle have nogle smitsomme sygdomme.
Du vil få vejledning i, hvordan du skal gøre
Det er nødvendigt, du følger nogle retningslinier, og opretholder en god hygiejne omkring behandling og opbevaring af din mælk. Begge steder får du leveret de fornødne flasker, når du og din mælk er blevet godkendt. Men du skal selv anskaffe en malkemaskine.
Den mælk du malker ud afhentes på sjælland og øerne sædvanligvis 1 gang om ugen på din bopæl. På Fyn og Jylland skal du selv aflevere mælken til sygehuset. Du skal derfor også have plads i en fryser – minimum minus 18 grader celcius – til at kunne opbevar og nedfryse den udmalkede mælk forsvarligt. Derefter foregår al videre behandling af din mælk på Kvindemælkscentralen/Mælkekøkkenet. Din mælk vil blive undersøgt for proteinindhold og andre næringsstoffer og kontrolleret for bakterieindhold.
Børn har behov for modermælk
Smid ikke overskydende mælk ud, men hjælp de små til at blive store og stærke. Så hvis du producere meget mælk, vil det være en rigtig god idé at sælge noget af den. Modermælken betales pr. liter. Du kan henvende dig ved at ringe til Kvindemælkescentralen på Hvidovre Hospital tlf. 36 32 21 40 kl. 8.00-14.30 eller til Mælkekøkkenet på Skejby Sygehus Mælkebanken: 3071 5146 mellem kl. 07.30-12. Åben mandag, onsdag, fredag og lørdag.
Kilder:
– Diætist Anne Olin, Kvindemælkscentralen, Hvidovre Hospital.
– Diætist Lotte Beck, Mækekøkkenet, Skejby Sygehus.
– Indsamling af mælk. Vil du sælge din modermælk? Hvidovre Hospital.
– Sundhedsstyrelsen, Amning – håndbog for sundhedspersonale 2018.
Link:
www.hvidovrehospital.dk/praktisk-information/faciliteter/Sider/Kvindemaelkcentralen.aspx