Det kan være en udfordring at lære at amme, så stol på at dit barn kan lære dig det. Dit barnet kan nemlig styre mælkeflowet under amningen, så det passer til, hvad barnet kan spise i det enkelte øjeblik. Efterhånden som dit barn vokser, vil det både få flere kræfter og have opøvet større erfaring ved brystet. Hvilket ofte betyder, at dit barn kan spise sig mæt langt hurtigere, end det kunne i begyndelsen.
Sultne babyer skaber mere mælk
Efterhånden som dit barn vokser, vil det vokse sig større end du lige har mælk til. Det sker typisk første gang, når barnet er omkring 6 uger. I den periode er det klogt af dig, at du prioriterer og fokuserer på amningen. Det gør du ved, at dit barn igen kommer til brystet lidt hyppigere i en periode. I løbet af 2-3 dage, vil det via udbuds- og efterspørgselsmekanismen have øget din mælkeproduktion, så den igen matcher dit barns aktuelle behov – under forudsætning af at du udelukkende ammer dit barn.
Hud-mod hud kontakt giver mere mælk
Du kan give dit barn mere hud-mod-hud kontakt. Det er også med til at stimulere mere mælk. Du vil flere gange i løbet af de kommende 6 måneder opleve, at dit barn har behov for mere mælk til præcis at matche sit behov for mad og drikke. Disse perioder er sårbare, fordi du måske begynder at tvivle på, om du har mælk nok til dit barn. Men husk på, at hvis du lader dit barn komme til brystet, så er dit barn alene i stand til at sikre, at din mælkemængde øges, så den igen præcis passer til det dit barn har behov for. Tvivl aldrig på dit barns store evner i den retning.
Sutteflasken kan forvirre
I løbet af de første dage etableres jeres amning, men den vil i de kommende uger være præget af stor følsomhed. Der vil gå yderligere nogle uger, før du oplever at amningen rigtigt fungerer, og den har taget form af et mønster. Den vil dog stadig være sårbar. Så hvis du fx introducerer en flaske for dit barn, kan der være risiko for, at dit barn bliver sutte forvirret. Det skyldes, at sutteteknikken på en flaske og på dit bryst er meget forskellige. Du kan opleve at amningen i løbet af blot 2-4 uger måske er væsentlig reduceret eller helt stoppet. At du virkelig er bevidst om, hvad du gør betyder meget. Også at du kender til, hvilke konsekvenser ændringer kan have for jeres fortsatte amning. Især i begyndelsen af ammeperioden kan være en fordel, at du helt holder dig fra at give andet end dit bryst.
Når dit barn er 8-12 uger, så vil du sikkert opleve, at du og dit barn har fundet en god ammerytme. At det er super let og fungerer for jer begge. Dit barn og din familie trives med at dit barn ammes. Der skal nu temmelig meget til at ødelægge jeres veletablerede amning.
Når du ammer
Så skal du passe godt på dig selv ved at spise sundt, drikke tilstrækkeligt – gerne vand – og ikke forsøge på at gøre 1000 ting i hjemmet. Hvis du også kan hvile dig af og til, så er det befordrende for amningen. Det er afgørende og meget vigtigt, at dit barns far bakker op om jeres amning, og støtter dig, både psykisk og praktisk i hjemmet. Det vil gøre livet meget lettere for jer alle både på kort og lang sigt.
Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.
Kilder:
Jørgensen M, Kronborg H. Pjece: Amning – tidlig kontakt.
Sundhedsstyrelsen: Amning – En håndbog for sundhedspersonale, 2021