Hej!
Vi har den mest fantastiske datter man kunne ønske sig. Hun er både kærlig og glad, men også vældig hidsig… Synes som udgangspunkt vi klarer det med ro herhjemme, men jeg har to udfordringer…
Hun slår sig selv i hovede,t når hun bliver gal… Vi synes det er synd og prøver roligt at sige til hende, at det er ok at være sur, men at hun ikke skal slå sig selv… Nogen gange kaster hun sig også ned på gulvet og prøver at bide i det… Virker det problematisk?
Hendes dagplejer oplever det også, og især at hun ikke vil have, at man går fra hende, hvis hun har bestemt, at hun vil op… Jeg kan mærke, at dagplejeren synes, det er irriterende, men er det meget unormal adfærd for en pige på 14 måneder, og er der noget vi kan eller bør gøre?
Som bonus info er vi flyttet, så vores datter har allerede oplevet et skift og flere gæste dagplejere.
Håber du kan kaste lidt erfaring over vores udfordring.
På forhånd tak.