Hej Else
Min søn på 13 mdr startede i vuggestuen da han var 10 mdr gammel. Jeg brugte to uger på hans indkøring, og det gik fint. Efterfølgende græd han også kun lige når jeg afleverede ham og trivedes ellers meget fint resten af tiden.
Jeg skal lige sige, at hans dage er generelt meget ens med faste sovetider osv ,og det har der heller ikke været problemer med. Han får stadig en flaske inden sengetid fordi han bruger ikke sut, og jeg synes jeg har det godt med, at han får den her trøste-flaske om aftenen.
Ca to måneder efter han var startet i vuggestuen holdte vi ferie i en måned. Da han så efter ferien startede i vuggestuen igen, gik det meget fint …i ca en uge!! Fordi fra den ene dag til den anden ændrede han adfærd, og blev til det mest ulykkelige barn i hele vuggestuen 🙁
Han græder fra jeg afleverer ham kl 7:20 til han bliver hentet kl 14:30. Han sover godt nok 2-3 timer imellemtiden, men nægter at spise / drikke noget som helst. Når jeg henter ham, så kan jeg se på de hævede røde øjne og snot (undskyld) over hele ansigtet, at han har grædt meget længe.
Pædagogerne forklarer, at pga. nedskæringer og dermed manglende mandskab, så har de ikke mulighed for at give min søn den omsorg, han har brug for lige nu, men at de selvfølgelig alligevel vil gøre hvad de kan, for at han får det godt igen. Problemet er, at jeg ikke tror de selv aner, hvad de skal gøre – og ligesom jeg, er de skrup forvirrede over den så pludselige forandring.
En af pædagogerne foreslog mig at stoppe med at give ham flaske om aftenen for det kunne være, at det var fordi han hellere ville have flaske. Trods mit stærke tvivl gjorde jeg som hun sagde (fordi jeg er så desperat), men lige lidt hjalp det, og jeg gik tilbage til at give ham flasken igen.
Når jeg tager ham hjem, er han selvfølgelig meget meget sulten og spiser utålmodigt. Efter han har spist og drukket bliver han glad og render rundt i hele lejligheden og leger som han plejer.
Men i takt med den her pludselige forandring, er han også begyndt at stå op midt om natten og græde helt utrøsteligt og vil hverken have far eller mor, lige indtil jeg tænder for lyset, og han så kan se, at det er os.
Jeg tror han drømmer at han er i vuggestuen. Det bekymrer mig rigtig meget at han er så følelsesmæssigt belastet her for tiden, og at han hverken får spist eller drukket i de mange timer, han er i vuggestuen.
Alt det her har stået på i to uger nu. Han får morgenmad hjemmefra, men den får han meget tidligt om morgenen, og typisk har han ikke den store appetit lige på det tidspunkt.
Hele hans soverytme og spisevaner er ændrede, og han er begyndt at sove i vores seng, så han føler sig mere tryg. Han er også blevet generelt mere pylret, end han plejer ,og han vil gerne være i samme rum som mig hele tiden.
Jeg har svært ved at finde ud af hvad der har gjort ham så ked af det, og vigtigst af alt, hvad jeg kan gøre for at gøre ham glad for vuggestuen igen.
Håber du har et godt råd eller bare nogle trøstende ord