Hej Else.
Jeg har en søn på 8 måneder. Han er glad og nysgerrig på alt omkring sig. Spiser masser af forskellig mad, er holdt op med at amme af sig selv for en måned siden, sover igennem om natten og trives godt.
Mit spørgsmål handler om at kravle.. Han er slet ikke kommet i gang.
Og efter han er begyndt at kunne sidde selv, for ca 3 uger siden, er det gået helt i stå med at øve sig.
Han bliver rasende når jeg lægger ham på maven. Græder og råber. Og hvis jeg prøver at lade ham være lidt for at udfordre ham, tager han tilsidst tommelfingren i munden og ligger hovedet ned og “gir helt op”
I det hele taget synes jeg han er blevet MEGET dårlig til at underholde sig selv, hvad han ellers godt har kunnet.
Er der noget jeg kan gøre? eller er det ok i den alder ikke engang at møve sig frem?
Forleden dag i badekaret tog han fat i kanten og rejste sig nærmet op, så han har kræfter, men det er som om det ikke interesserer ham at komme fremad?
Skal jeg tumle meget med ham, eller skal jeg insistere på han forsøger sig lidt mere alene? eller noget helt tredje?
mvh