Hej!
Min 8 mdr gamle datter bliver tit og ofte frustreret over ikke at kunne komme hen til sit legetøj, når hun ligger på maven.
Hun kan godt vende rundt i en cirkel og tage det vi, min mand og jeg, lægger rundt om hende. Men lægger vi det lidt længere væk, for at få hende til at komme frem på armene, så prøver hun at række ud efter det, og så ryger hendes arme ud til siden som en flyvemaskine, og så stikker hun i et skrig.
Har prøvet at ligge på maven ved siden af, vise hende legetøjet osv. men intet hjælper.
Derfor søger jeg nu råd og vejledning hos jer.
Hvad kan vi gøre for at inspirere hende til at komme frem, og hvordan gør vi det?
Venlig hilsen