Kære trætte forældre.
Tak for jeres beskrivelser af bryderierne med jeres søn ved sengetid. I har godt nok været vedholdende omkring at få ham til at gå i seng om aftenen – og lige fedt har det hjulpet. Jeg har tænkt en del over, hvad jeg kan bidrage med, da I selv virkelig har prøvet mange ting. Også i længere tid.
Jeg lægger især mærke til, at jeres søn nu begynder at fortælle: ”Jeg er ikke træt”, ”Jeg vil ikke sove”, ”I må ikke gå”. Det fortæller jo, at som situationen er lige nu, så er I to modparter overfor hinanden. Jeres søn, der ikke vil falde i søvn og sove for sig selv på den ene side – og jer det vil præcis det modsatte på den anden side.
Jeg tror, det kan være forfriskende at begynde der – for uden motivation hos jeres søn, så går det bare ikke.
Men I må for som det første sætte rammen for ham. ”Vi har besluttet, at der er fast sengetid, hvor du kommer i seng og skal sove.” ”Vi vil gerne finde ud af, hvordan du godt kan tænke dig, det skal være” (I kan snakke om 1) dyne, sengetøj, indretning af sovestedet 2) Bad, tandbørstning, nattøj 3) Læse historie, synge godnatsang, kram og knus ”sige godnat” 4) nusseklud og hvad er kan være i sengen (1 – 2 ting max) 5) falde i søvn 6 ) Hvad der skal ske, hvis (når) han vågner). I behøver ikke tage det hele med, men det er ideer til, at I sammen beslutter det, der er indenfor rammen. Målet er, at hans motivation for at være med skal være til stede. Og at han er medbestemmende om, hvad der skal ske, så I arbejder sammen om det.
I skal undgå lange forklaringer og udredninger (fx om jeres behov og den nye søskende, der kommer), men I skal arbejde på selve sagen – at han skal i seng om aftenen, og han skal sove. I må have for øje, at hele sengelægnings-molevitten max må tage 15 – 20 minutter.
I kan eventuelt lave en soveplakat, hvor I med fotos og/eller tegninger (han må gerne selv tegne med) illustrerer hele processen. Når der så sker ting, der ikke er med i planen eller han er ved at ”køre af sporet”, så kan I pege… ”Nu er vi her, se nu skal du”….
Nogle forældre indlægger en belønning, fordi de synes, det virker. Det kan fx være en ekstra historie under morgenmaden, en ting barnet har ønsket sig, hvis det går fint efter en uge osv. Men hvad så, hvis det ikke går så godt, vanker der så straf? (Dette anbefaler jeg altså ikke – børneopdragelse går helt klart allerbedst med ros og anerkendelse, fordi det bare er dejligt at bliver anerkendt for det, som barnet nu gør af godeting - ogbidrager med positivt i familien).
Jeg tror, det er meget væsentligt, at I sætter en klar ramme for jeres søn. ”Det er godt for dig at få nattesøvn som passer til, at du er 2 ½ år, så vi vil, at du skal sove fra klokken xxx”. I den forbindelse så kan I jo, når I har fundet frem til ”modellen”, varsle ham ca. 5 – 10 minutter før ”sovetid” fx med et æggeur, I sætter, og det ringer, når det er tid. Forudsigelighed og det at blive forberedt på at nu skifter scenen snart, et er vigtigt for de fleste børn.
Jeg håber, at jeg har givet jer ideer til hvordan I kan komme videre. God fornøjelse med det hele.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.