Hej,
Først og fremmest tak for en god side. Jeg har skrevet til jer før, og begge gange haft stor glæde af svaret.
Jeg har en datter på 2,9 år, som først for to måneder siden har lært at falde i søvn selv. Jeg putter med historie og sang, og går så. Imens er vores søn på 5 måneder hos min mand. Senere puttes han i vores soveværelse, da han stadig natammes. Min datter vågner altid om natten, og kommer selv ind til os. Hun sover i tremmenseng, som står på øverste niveau, så hun nemmere kan klatre ud selv.
Nu er jeg alene hjemme, og puttede derfor ungerne sammen. Den lille faldt i søvn før vi var færdige, og den store spurgte, om han måtte blive liggende hos hende. Det sagde jeg ja til, og der var ingen problemer eller pyller da jeg gik, hvilket der ofte har været. Har ikke hørt en lyd siden, og har tjekket et par gange, og de sover sødt sammen.
Mit spørgsmål går på, om det er hensigtsmæssigt? Jeg under dem det af et godt hjerte, for de så virkelig ud til at hygge sig, og lå med hinanden i hånden. Men er jo lidt bange for, at de vækker hinanden, at den store maser den lille, eller at hun vipper ham ud over kanten.
Må de overhovedet sove i samme seng?
Hvornår er det rimeligt at forvente, at min søn kan klare sig uden natamning?
De hyggede sig så fint med hinanden, at jeg ærligt talt har lyst til bare at putte dem sådan fra nu af, men er der grunde til at lade være, som jeg ikke har tænkt på?
Og bør jeg evt. sætte sengebunden ned?
Med venlige hilsner,