Hej Marion (det er Else, der svarer – for Marion har orlov pt.).
Jeg og min kæreste har en søn på 2 1/2 år.
Han er meget fremmelig rent sprogligt og lidt forsigtig rent fysisk. Han er glad, kærlig og dejlig at være sammen med generelt, og vil nok mest blive oplevet som en blid og tænksom dreng. Men han er ikke tilbageholden. Når han har set folk lidt an, elsker han selskab og jokker ind i folks hjerter med charme og humor.
Han elsker at deltager i vores dagligdag med både vasketøj, madlavning og elsker at hamre og bore sammen med sin far. Han fungere også godt i vuggestuen.
Han er god til at udtrykke hvad han har lyst til og hvad han ikke har lyst til. Og jeg synes, vi er ret gode til både at lytte til hans behov, men også til at sætte grænser.
Vores problem lige nu er, at han er begyndt at slå os når han bliver vred – han har nemlig også masser af temperament under det blide ydre 🙂 Det er kun os han slår – ikke andre børn eller voksne (endnu)…
Det er meget i situationer hvor der er skift involveret – skal have tøj på og enten i vuggestue, eller hjem fra vuggestue. Skal op af vandet når svømning er forbi, skal have tøj på når gymnastik er overstået. Skal i seng om aftenen. Skal have skiftet ble.osv.
Vi har både prøvet med at forberede ham – nu skal vi snart gå, ud, op, i seng osv. Vi har også prøvet det modsatte – så nu går vi og det blir bare sådan uden diskussion (det sidste er det værste). Men vi kan ikke knække koden.
Konkret situation – vi hygger os på en cafe efter vuggestue. Bare ham og mig. Da vi skal gå siger jeg – nu skal vi hjem, du skal have din jakke på. Han siger nej jeg vil ikke have jakke på. Jeg siger det skal han for det er koldt ude. Han råber hysterisk NEJJJJJ!! jeg prøver at tage det roligt og give ham jakken på alligevel. Så slår han mig i ansigtet, imens han siger – “jeg slår dig for jeg vil ikke have jakke på”.
Jeg overvejer nu – skal jeg give efter og lade ham gå ud til bilen uden jakke? eller skal jeg forsøge at lokke den på ham (hvilket kan tage virkelig lang tid), eller skal jeg være hård og tvinge den på ham med skrig og skrål og slag midt på cafeen?
Jeg er i syv sind.
Jeg kan mærke jeg selv bliver meget vred når han slår mig og jeg kan godt finde på at tale hårdt til ham når han gør det. Men jeg bryder mig ikke om det. Har det super skidt med det, og er bange for at blive en “råbe mor”.
Når vi er gode venner igen siger han tit – mor jeg slog dig fordi jeg ikke ville have jakke på, op af vandet, i seng osv. Og så taler vi om det. Men det hjælper ikke rigtigt på næste udbrud…
Det er hårdt fordi de fleste hyggelige stunder ender med en konflikt fortiden, fordi der ligger et skift i slutningen.
Han håndterer skift bedre når vi har god tid og han selv får love at finde en legeting at tage med på puslebordet, bære sin dyne ind i sin seng, selv holde tandbørsten i et stykke tid osv. Men det er jo ikke altid vi har alt tid i verden. Desværre.
Jeg vil gerne have en dreng der føler han har lov at bestemme nogen her i verden, og hans stemme har betydning. Men jeg vil ikke opdrage ham til at blive en lille kejser der ikke blir sat grænser for. Det tror jeg giver bagslag.. Og lige med det her slåeri ved jeg ikke hvilken reaktion der er bedst fra mig??
Det blev en lang smøre. Men håber at kunne give dig et billede at situationen der giver dig mulighed for at svare bedst muligt.
Mvh