Kære sundhedsplejersker,
Jeg skriver da min datter på snart 18 måneder ofte (ca. 2 nætter om ugen) vågner op om natten og efterfølgende har svært ved at falde i søvn. Det tager som regel ca. 2 timer at få puttet hende igen.
Vi har et ret fast aftenputteritual omkring kl. 20.00 hvor hun får nattøj på, børstet tænder, lyset dæmpes og vi læser en godnathistorie i lænestolen ved siden af hendes seng. Dernæst synger jeg for hende til hun næsten sover/sover og hun puttes.
Så plejer hun at sove indtil alt mellem 23-2, og når hun så vågner og græder/kalder henter vi hende og hun kommer med ind i vores seng resten af natten. Jeg/vi ved det ikke er alle som synes dette er smart, men det har fungeret rigtig godt for os hidtil.
Min mand og jeg har snakket om vi skal bruge juleferien på at træne hende i at sove hele natten i sin egen seng, som står på hendes eget værelse. Vi ved bare ikke helt hvordan vi skal gribe det an?
Nu er hun som sagt begyndt på at være vågen i op til 2 timer. Hverken mad eller en tår vand hjælper.
Det fungerer bare ikke i en travl hverdag, og dette natteroderi er ved at tage pippet lidt fra mig/os. Hvordan får vi brudt denne onde cirkel? Det er jo ikke lige midt om natten man har mest energi til at tage “konflikten” op.
Som et lille sideproblem kan jeg nævne at min mand ikke kan putte hende om aftenen når jeg er hjemme. Hun græder bare og bliver hysterisk indtil jeg kommer ind og overtager putningen.
Har du et godt råd til hvordan dette kan ændres?
Mvh.