Det nyfødte barn.
Amningen er knapt i gang endnu i barnets første levedøgn – og det er OK at dit barn taber sig op til 10 % af sin fødselsvægt. Men om du tilbyder et barn, som er født til tiden – med en fødselsvægt, som forventet (dvs. at dit barn ikke har “sultet” i slutningen af graviditeten (dysmaturt – hedder det)) brystet så ofte, som det vil – mindst tilfælde 8 måltider i døgnet, uanset om det er bryst eller flaske, så får det, hvad det har behov for.
Afføringen skifter farve fra sort til mørkegrøn – lysere grøn i 3 – 4 døgn og til sidst til gul ca på 7. døgn – og det har 5 – 6 godt våde bleer i døgnet. Så er der mange tegn på, at alt går, som det skal. Barnet virker veltilpas, det sover sikkert en hel del, og det græder ikke mange timer i døgnet. Læs mere om det nyfødte barn. Og hvis du er kommet hurtigt hjem efter fødslen. Se mere i Tjek bleen – den viser hvordan jeres barn har det.
Bliver et nyfødt barn slapt, uinteresseret i at spise og “fantastisk nem”, og der er flere tørre bleer, sparsom afføring – så henvend jer til personalet, hvor barnet blev født – eller kontakt sundhedsplejersken eller den praktiserende læge.
Spæd- og småbørn.
Når der bliver ubalance mellem hvor meget barnet drikker, og det væsketab barnet har fra sved, afføring, tis osv. i væskeregnskabet, kan barnet få væskemangel – det hedder også – det er blevet dehydreret.
- Tørre bleer.
- Urinen har mere farve, end den plejer.
- Træg mave / forstoppelse, knoldet og sparsom afføring.
- Slapt barn, som virker uintresseret i omverdenen.
- Indsunken fontanelle, når barnet ligger ned. (Fontanellen er den bløde plet øverst på kraniet).
Hvornår?
Det varme vejr i sommertiden, kan være årsagen, hvis barnet ikke får væske nok, det kan også være sygt med fx feber, opkastning og/eller diarré – evt. en kombination.
I meget varmt vejr begynder barnet ofte at drikke mere af sig selv, når brystet og eller flaske er til rådighed. Det er godt at tilbyde brystet hyppigere, end du plejer, ammebørn får meget væske i begyndelsen af et måltid. Så når vejret er varmt – tilbyd mange og “overfladeske måltider” – så får barnet meget væske. Børn som får sutteflaske tilbydes kogt afkølet vand af sutteflasken, så meget som det har lyst til. Frem til barnet bliver 4 måneder, skal vandet koges først. Koppen er også fin at drikke af for barnet.
Frosne bær i vandet, som sørger for køligheden og er dekorative, er godt til de lidt større børn, når det er varmt.
Syge børn.
Hvis et barn har feber har det behov for mere væske end ellers. Du kan amme hyppigere, give ekstra vand eller tynd juice/saft, når barnet er mere end 4 – 6 måneder. Tilbyd den ekstra væske mange gange og sørg for, at barnet også selv kan bede om det.
Ved diarré eller opkastning hos spædbørn gives ekstra væske. Hvis barnet ikke kan holde noget i sig skal du være opmærksom på, at barnet skal tisse, og at det også har afføring, som det plejer.
Bliver urinen meget gul, og der er mange tørre bleer og/eller har barnet hård mave tilrådes det, at du tilkalder hjælp fra fagpersoner fx sundhedsplejerske, praktiserende læge, så du kan rådføre dig med dem.
Kilder:
Tjek bleen – den viser hvordan dit barn har det. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for sundheds oplysning 8. oplag 2017.
Sunde børn 2020.