Luk af for varmen om dagen
I Sydeuropa er der skodder for vinduerne, tykke gardiner og persienner, alt efter hvor vi er på landkortet. De remedier er til, fordi man under sydens sol lukker varmen ude om dagen. Alle vinduer er lukkede og rummene henligger i mørke, mens solen bager ned. Det forhindrer solen mod at opvarme rummene indendørs i løbet af dagen. Resultatet er mørke og let svalende rum.
Hvil midt på dagen – indendørs
En siesta under den varmeste tid på dagen er også god latin. Ingen indfødte sydeuropæere ville storme ud i solen midt på dagen, så man kan sige, at vores solråd – “En siesta fra solen klokken 12 – 15” – de er blot en gentagelse af, hvad sydeuropæerne, der rigtig er vænnet til heden, de har som indgroet vane.
Det gælder også de mindste børn og middagssøvnen. Det er måske lettere at få temperaturen sval indendøre? Og så kan det være, at det er en god ide hvis middagssøvnen sker der, frem for ude i en varm barnevogn i en stillestående og hed luft.
- Masser af vand - have køligt vand i termokande, hvor I befinder jer. Og byd børnene af det.
- Lad ammebarnet få en eller flere ekstra ammetår... Nøjes med kort tid, så er det tørsteslukkende.
- Husk solhat, parasol og solcreme.
- Fjern ble, tæpper og skærme foran barnevognsåbningen. De får temperaturen i vognen til at stige betydeligt!
- Køligt vand på varme fliser sænker temperaturen.
- Vandlege er også godt, de skal foregå i skyggen.
Luk den køligere natteluft ind
Om aftenen, når solen er borte, åbnes vinduerne så den lidt mere svale aftenluft kan komme ind. Måske har man en ventilator i loftet, som hjælper til med at få bevægelse i luften.
Vand fliserne
En far kom med flere ideer til os, efter han havde læse vores artikel om børn i varmen: han skrev til os: “Læste netop jeres artikel om gode råd i varmen – og vil bare lige tilføje et andet, som vi bruger i en vuggestue, jeg kender. Når det er meget varmt og vi ikke har tilstrækkeligt med skyggefulde træer, eller det smipelthen bare er så varmt, så vander vi godt og grundigt fliserne med en vandslange – vandets fordampning køler helt vildt de stakkels børn”. TAK – Det gode råd er hermed givet videre.