Forsøg kan hjælpe på vej
For nogle år siden kom vandautomaterne frem. Det er en maskine, som sættes på koldtvandshanen, hvor vandet tappes direkte fra. Undervejs bliver det kølet af, og det tappes via en lille automat. Det betyder, at børnene selv kan tage friskt, koldt vand, når de har lyst.
I Fredericia Kommune havde man et forsøg med at sætte nogle vandautomater op. Man spurgte forældrene, hvad deres erfaringer var – fx med børnenes forbrug af vand. Det viste sig, at børnene – ikke overraskende – begyndte at drikke mere vand i skolen. Men det bredte sig også til, hvad børnene gerne ville have derhjemme.
Flere skoler og dagtilbud har nu vandautomater
Og det er rigtig godt for børn og voksne. Det bliver nemt, når børnene selv kan klare at få slukket tørsten dagen igennem. Det letter de voksne. Og det er da virkelig en god nyhed, at det også betyder noget for, hvad der serveres derhjemme. Som en mor sagde om sin datter “Nu vil hun have en kande vand, hvor vi før drak sodavand”.
Den søde tand er stadig stor
Lige for tiden drikker hvert barn i gennemsnit 1,5 glas sodavand eller anden sød drik, hver dag – året rundt. Det svarer til at spise 8,5 kilo ren sukker om året. Tænk hvis halvdelen blev skiftet ud med vand. Det ville spare nogle børn for de ekstra kilo på sidebenene.
- En gammel vandflaske, hvor der ex har været danskvand i før, den egner sig ikke. Den bliver slidt indeni og kan afgive uønskede kemiske stoffer til vandet.
- Flasker med påtryk kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, der bruges til påtrykket.
- At købe en flaske med miljømærke, så du ved, at dunken ikke indeholder fx hormonforstyrrende stoffer,
- At dunken skal være let at gøre ren, så dit barn ikke fylder sig med snavset vand.
- Drikkedunken er kun til vand.... Søde drikke i drikkedunken betyder at tænderne bliver badet i sukker og syre. Og de mange ekstra kalorier kan blive til overvægt i det lange løb.
Drikkedunkene
Mange børn får vand fra en drikkedunk dagen igennem. Nogle gange er dunken snavset – også selvom der ikke er synligt snavs på den. Og det er heller ikke altid, at den ligger et køligt sted. Og så bliver den til en kedelig sag, med lunkent vand, når man er tørstig.
Der kan også være en rigtig god kammerat, som deler ud af sit vand. Men børnene kommer også til at dele andet end det. Smitstoffer sidder selvfølgelig også på drikkedunken, og den slags er det godt at undgå.
Kilder:
Fredericia Kommune: Drik vand – det klarer hjernen. 2007.
www.altomkost.dk – Drik vand i sommervarmen 2009.
Om sundhedsskadelige stoffer i børneprodukter se: www.miljoeogsundhed.dk