Kære Else!
Vi har en kæmpe udfordring med vores yngste datter på 21 mdr., vi vil bede om hjælp til. Det drejer sig om hendes søvn, som er MEGET dårlig.
Lidt om hendes søvn frem til nu. Fra hun var 4 mdr. til ca. 10-11 mdr. havde hun hver nat, med undtagelse af et par enkelte nætter skrigture på 30 min – 3 timer, hver gang hun vågnede, hvilket var ofte.
Hun har altid været svær at få til at sove i det hele taget, altid svøbt i dynen og hoppet med i armene eller siddende på en stor bold. Hun foretrak altid helst at være i oprejst stilling. Ville ikke ligge i barnevognen – skreg indtil hun blev taget op, selvom vi gik tur og hun var med hovedet op og ikke skulle sove – da hun var 4 mdr. var jeg desperat og begyndte at gå med barnevognen, for at få hende til at sove, trods sundhedsplejersken råd om at lade være.
Hun sov så ca. 20 min og vågnede og så gik jeg igen – det kunne jeg gøre op til 8 gange på en dag- det skal siges at hun var meget lydfølsom! Vi prøvede i perioden 8 mdr. til 12 mdr. a 2 gange at indføre, at hun skulle sove i egen seng og falde i søvn i sengen – indtil da havde hun sovet hos os. Vi havde fast ritual på max 10 min og så putte, og så blev jeg ved sengen, fordi hun skreg så snart jeg lagde hende.
Jeg prøvede at tage hende op og trøste hende, og så ville jeg lægge hende når hun faldt til ro, men hun faldt bare ikke til ro – jeg prøvede også bare at holde en hånd på hende og sige “du skal sove, mor er her”. Jeg prøvede første gang i 3,5 uge – hun blev puttet mellem 19.30 og 20, tre timer senere skreg hun stadig – det samme hver dag.
Så når vi skulle i seng ved 23 tiden, tog vi hende over til os, fordi vi var så udmattede – efter 3,5 uge opgav vi. I andet forsøg prøvede jeg også at gå ud af soveværelset – men hun var lige ulykkelig – og ingen ændring efter 3,5 uge. Siden 12 mdr. har skrigturene været aftagende og nu er det kun et par gange om måneden – vi har selv en teori om, at det har været night terror – trods at det ifølge mange ikke kan forekomme så tidligt – men hun passede bare så godt på beskrivelserne – ikke til at komme i kontakt med, åbne øjne og bare skrige og skrige i samme toneleje næsten. ørene blev tjekket flere gange uden at finde noget.
Nu sover hun stadig hos os, vi bor i en lille lejelighed, uden mulighed for, at hun kan sove i eget værelse. Vores store pige på 5 år har et lillebitte værelse for sig selv.
Hun har i en alder af 18 mdr. lært at bruge sut – hvilket især har hjulpet om dagen og i dagplejen. Hun bruger lang tid på at vænne sig til ting, hun er en meget bevidst pige, der forstår mange ting, når vi sammenligner med storesøster, og vi får samme besked i dagplejen.
Hun kommer pt. i seng sammen med mig kl 21 – 21.30, bruger fra 5 min til 45 min på at falde i søvn, hvilket sker ved, at hun nusser min ansigt og hals og ligger i ske med mig – hun skal være HELT tæt på mig.
Det skal nævnes, at i okt. sidste år var hun endelig begyndt at sove godt med kun få opvågninger, så blev hun passet med overnatning hos sine bedsteforældre, som ser min. 1 gang om ugen og er blevet passet af om dagen før – siden den nat er tilbage på mellem 7-12 opvågninger om natten.
De gode nætter græder hun ikke. Hun sætter sig op og skal ligge med hovedet på mig eller på min hovedpude og det med at finde en ny sovestilling kan tage fra 1 min til 45 min.
Hvis vi ikke skulle op og afsted, sov hun til halv ni. Hun sover 3,5 time oftest i dagplejen – og ofte kommer jeg og vækker hende kl. 15.15. Vi har også talt om at vække hende tidligere i dagplejen, men får her at vide, at det er vigtigt, at hun får en sammenhængende søvn, nu ikke får den om natten.
Hun er i fuld vigør indtil kl 21. Udfordringen er, at jeg skal til Paris d. 28 feb – 2 marts, hvor hun skal passes af bedstemor og bedstefar – og far er der også til at hjælpe.
Jeg ville gerne, at det ikke betyder, at hun så sover endnu dårligere eller begynder på night terror hver nat, fordi jeg er væk i 3 nætter. Jeg vil gerne have hende til at kunne sove, uden at skulle bruge mig som søvnassociation, og hvordan gør jeg det skånsomt uden en brat ændring?
Far har meget dårlig ryg, så han kan ikke tage over om natten eller om dagen – så hun er meget morsyg.
Vi har faktisk prøvet at få sovepille til hende (ordineret af børnelægen) – melatonin – jeg græd og græd efter hun havde fået den – kunne slet ikke bære tanken om, at vi havde givet den til hende – men vi var desperate efter søvn, hun sov hurtigt ind. Og kl,2 om natten var hun vågen og frisk og i dagplejen skreg hun flere gang under sin lur – så det får hun ALDRIG igen.
Hun virker pt. også som om hun har mareridt og græder meget og er pludselig bange for ting, hun aldrig har været bange for før – tænker det er et udviklingshop.
Vi vil gerne først og fremmest have hende til kunne sove uden mig som søvnassociation om natten og på sigt i egen seng – ved siden af vores. Hvordan gør vi det? Hun har en dukke, som hun bruger om dagen, men efter den nat hun blev passet, vil hun kun bruge mig og sutten.