Det bliver sommertid.
I skal en time tidligere op, og det gælder selvfølgelig også børnene. I kan I forsøge jer med en blidere overgang end bare at tage det hele på én gang, når tiden skifter sidste søndag i marts. Et barn med en stabil døgnrytme kan uden særligt besvær for det meste rykke ca. 10-15 minutter om ugen på sin stå-op-tid og gå-i-seng-tid.
I kan tage et kvarter om ugen. På 4 uger ændres en time.
Hver dag i ugen begynder soveritualerne og sovetiden lige nogle minutter før. Det kan fx være 5 minutter mandag, onsdag og fredag. Det giver 15 minutter i alt på en uge – og så kan I forsøge at holde den nye sovetid i week-enden.
I tager så barnet op cirka 5 minutter før, end I plejer – tirsdag, torsdag og fredag. Så stå-op-tiden bliver et kvarter tidligere, hver uge. Efter 4 uger, så har I fået ændret både sengetiden og stå-op-tiden med en time.
Hvis I ikke har hele fire uger, men fx. 1, 2, eller 3 uger, så beregner I hvor mange minutter I skal flytte pr. uge og justerer minutterne ind, så det kommer til at passe med ændringen i sommer- eller vintertid.
Kom I for sent i gang?
Hvis der er en uge til den nye tid begynder, så kan I fordele en time over 6 dage med 10 minutter om dagen. Det giver alt andet lige en lidt mindre brat overgang end at tage hele timen på een gang.
Fra sommertid til vintertid
4 uger før vintertiden begynder ændrer I igen et kvarter om ugen. Nu skal barnet lidt senere i seng og tilsvarende lidt senere op (hvis I kan), måske efter samme model, som er beskrevet ved sommertiden.
Kilde:
Birgitte Bang, overlæge – Børneneurocentret – Børneafdelingen Glostrup Hospital.