Kære ulykkelige forældre.
Tak for jeres beskrivelse af jeres søns reaktioner lige nu. Jeg tænker, at I må tage en snak med pædagogerne i vuggestuen.
Jeg overvejer, hvordan det er for ham derhenne. Er der en pædagog, som han har knyttet sig til, som kender ham og som han kan gå til og søge trøst mv. Eller er de en stor gruppe for ham, hvor ingen "stikker ud"?
For jeg tror, at det er i det der hedder tilknytningsmønsteret, at I skal finde frem til, hvad der sker for ham.
Videnskabelige undersøgelser indenfor udviklingspsykologien i de seneste ti-år har tilført megen ny viden om små børns følelsesmæssige udvikling. De viser, at det først er når barnet er omkring 1 ½ år, at det har det man kalder en ”sikker tilknytning” til far og mor. Og fx kan reagere, når de bliver forladt (kommer i vuggestue), uden at de får andre følelsesmæssige reaktioner. Jeg ser jeres beskrivelse om at jeres søn trækker sig ind i sig selv, som et tegn, I skal reagere på.
Grunden til at jeg spørger om der er en pædagog, som kan ”gå i jeres sted”, det er, at det er noget af det, I kan gøre. Sørge for at der er en voksen, som han er tryg ved, der kan være ”jeres reserver”, når I ikke er der.
Det kræver at I snakker med vuggestuen. Og jeg synes faktisk I skal foreslå et møde, hvor I fortæller om jeres bekymringer og observationer- også med hensyn til at blive puttet -, og beder om deres hjælp, så jeres søn kan komme til at trives igen.
I er altid velkommen til at vende tilbage her til os. Både hvis I har yderligere spørgsmål eller hvis I har nyt at berette om.
God vind med det hele.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.