Modermælkserstatning – MME
Modermælkserstatning laves på basis af spraytørret komælk, og det er præcise regulativer fra EU, som bestemmer, hvordan produkterne fremstilles. Det sikres også, at de fremstilles, så de ikke indeholder smitstoffer, og at de er sammensat så de ernæringsmæssigt ligner modermælk mest muligt. På den måde sikrer man sig, at spædbørn tilbydes ernæring, som passer til deres behov. Blandt andet ændres fedtsyresammensætningen og forholdet mellem protein, sukkerarter og fedtstoffer. Der tilsættes også jern. Det er blandt andet derfor, at børn under 1 år anbefales MME, hvis de ikke ammes.
Modermælkserstatning baseret på soja
I overensstemmelse med EU’s Scientific Committee on Food fraråder Sundhedsstyrelsen generelt modermælkserstatninger baseret på soja. Disse bruges udelukkende i særlige tilfælde, hvor det forinden er drøftet med læge eller sundhedsplejerske. Grunden er, at soja er rig på isoflavoner (såkaldt fytoøstrogen), som er stoffer med svage østrogenlignende virkninger. Der er fortsat usikkerhed om kort- og langtidsvirkninger af stofferne. Det gælder både for pige- og drengebørn. Der har endvidere været rejst mistanke om, at sojabaseret modermælkserstatning kan påvirke udviklingen af allergi og autoimmune sygdomme.
Hypoallergen/højt hydrolyseret modermælkserstatning
At modermælkserstatningen er højt hydrolyseret betyder, at de enkelte bestanddele er brudt ned til meget små enheder kemisk set.
Denne type modermælkserstatning bruges til nyfødte, der i den første leveuge har brug for tilskud ud over amning. Fra anden leveuge kan den desuden bruges til allergidisponerede spædbørn. Men der er ingen videnskabelig dokumentation for, at den efter første leveuge beskytter bedre mod fødevareallergi end alm. modermælkserstatning. Så det er op til forældrene at vælge.
Kilde:
Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2019
Sådan forebygger du allergi hos spædbørn. sst.dk 2022