Kost og bevægelse for det lille barn

Overgangsperioden

Overgangsperioden varer, fra dit barn begynder at få anden mad end modermælk eller modermælkserstatatning (MME), og frem til barnet spiser med af familiens mad. På det tidspunkt er barnet omkring 9-12  måneder.

Fuld amning anbefales, til barnet er 6 måneder. Når barnet er mellem 4 og 6 måneder, begynder overgangen til rigtig mad. Samtidig kan man fortsætte med delvis amning, så længe mor og barn trives med det.

Tal med sundhedsplejersken om, hvornår det er det rigtige tidspunkt for dit barn at begynde at få rigtig mad.

Vitaminer og mineraler

Alle børn anbefales tilskud af D-vitamin.

10 mikrogram D-vitamin dagligt (og året rundt) anbefales til børn fra 2 uger til 4 år. Tilskuddet gives som D-dråber, som fra 1½-årsalderen kan erstattes af en multivitamintablet.

5-10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (oktober til og med april) anbefales til børn fra 4 år (og voksne i øvrigt også).

Børn, som får 800 ml MME eller mere i døgnet med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, de skal ikke have D-vitamintilskud.

Børn med mørk hud eller børn, der går tildækket klædt, anbefales at fortsætte med D-vitamintilskud hele barndommen – og formentlig hele livet.

Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl om barnets D-vitamintilskud.

Vær opmærksom på at opbevare vitaminpiller, så dit barn ikke kan få fat i dem. Vitaminpiller kan være giftige for dit barn, hvis det i et ubevogtet øjeblik har fået fat i mange vitaminpiller fra sit glas og spiser dem. De smager jo ofte dejligt, måske er de med forskellig frugtsmag.

Barnets mad – i begyndelsen og frem til 9 måneder

Når barnet på 6 måneder er begyndt at få mos eller grød, spiser det 2-3 måltider pr. dag – og resten af måltiderne består af modermælk eller MME. I starten gives maden blot som smagsprøver, hvor barnet vænner sig til den nye smag og konsistens. Men snart har barnet lært at tage maden fra en ske, og appetitten og mængden af mad bliver større.

Pres aldrig barnet til at spise mere, end det har lyst til.

Tilsætning af fedtstof det første år

I barnets mad skal der det første år tilsættes 1 teskefuld fedtstof pr. portion hjemmelavet grød eller grøntsagsmos. Det er fordi små børn har behov for energitæt mad (dvs. mange kalorier i maden).

Du behøver ikke tilsætte ekstra fedtstof til de færdige grødprodukter og børnemad på glas, da energiindholdet er højt nok i forvejen.

Giv dit barn æg

Risikoen for allergi over for æg kan muligvis mindskes ved gradvist at lade æg indgå som en fast del af overgangsmaden, allerede fra barnet er 4-6 måneder Du kan give barnet et lille, halvt  hårdkogt æg sammen med anden mad 2 gange om ugen.

Jernholdig kost

Fra dit barn er 6 måneder, er det vigtigt, at maden er rig på jern. Det betyder kød, fisk, æg, grøntsager, bælgfrugter, grød eller groft brød skal være en del af så mange måltider som muligt.

Det er godt at give frugt sammen med den jernholdige mad. De fleste frugter indeholder C-vitamin, som gør det lettere for kroppen at optage jernet fra den øvrige mad, som barnet får.

Børn, som spiser vegetarisk – og som stadig ammes i overgangsperioden – anbefales at få jerndråber. Ca. 8 mg dagligt indtil de er 1 år.

Det anbefales, at mælk til barnet i det første år er modermælk eller MME.

Fisk

Fisk er godt, blandt andet fordi de indeholder gode næringsstoffer som fx D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyre, som er vigtige byggesten i kroppen. Så I kan roligt spise løs af – sild, makrel, laks, rødspætte, torsk (ikke torskelever), sej, rødtunge, skrubbe, kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn og ørred.

Alle de nævnte fisk er rigtig gode for dit barn. Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret, og flere gang om ugen som pålæg.

Men der er fisk, som barnet ikke bør spise – eller ikke må få for meget af.

Fisk I bør holde jeres barn fra …

Barnet skal ikke spise de store rovfisk, som tun (bøffer), gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og haj pga. indholdet af kviksølv. Barnet skal heller ikke spise tun på dåse, før det er 3 år gammelt.

Det skyldes, at barnets hjerne udvikles meget i de første år, og den er derfor meget følsom for skadelige stoffer.

Barnets mad og drikke 9-12 mdr.

Du giver gradvist dit barn mere og mere rigtig mad. Det er godt, at du følger det, dit barn viser, at det har lyst til at få. Om det vil have mere mad, mere at drikke og viser dig “ja tak”, eller om det er mæt og viser dig “nej tak”.

Når barnet er omkring 1 år, vil det være passende med 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) og 2-3 mellemmåltider (formiddag og eftermiddag – og måske et ekstra måltid inden sovetid). Vand og MME kan gives i kop ved siden af skemaden. Modermælk gives direkte fra brystet, men du kan selvfølgelig også give udmalket mælk i kop eller flaske.

Barnets mad og drikke fra 1 år

Barnets mad skal normalt ikke tilsættes salt. Det er dog ikke nødvendigt at koge barnets grøntsager for sig selv. Barnet kan godt spise familiens kartofler og grøntsager, hvis kogevandet kun saltes let.

Sukker
Slik, is, saftevand og sodavand indeholder meget sukker og ingen næringsstoffer. Også juice og færdiglavede smoothies indeholder meget sukker.

Det er helt unødvendigt at give til små børn. Der skal ikke så mange sukkerholdige ting til, før de optager pladsen for rigtig mad. For mange søde sager nedsætter muligheden for at få nok vitaminer og mineraler og andre stoffer, som findes i maden. Sukkerholdige drikke øger desuden risikoen for overvægt.

Modermælk og modermælkserstatning

Stopper amningen, før barnet er 6 måneder – eller skal amningen suppleres – skal barnet have modermælkserstatning. Indtil dit barn er 12 måneder, bør mælken være modermælk eller modermælkserstatning.

Du anbefales at følge anvisningerne på pakken med MME, og samtidig være omhyggelig med hygiejne (fx vaske hænderne inden du tilbereder MME, og sørge for, at der er rent, hvor du arbejder med det).

Fra dit barn kan få rigtig mad, gives MME af en kop og evt. små mængder MME i maden. Surmælksprodukter af sødmælkstypen kan også gives i små mængder.

Ved 9 måneders-alderen bør den samlede mælkemængde (modermælk, modermælkserstatning og surmælksprodukter) ikke overstige 7,5 dl i døgnet. Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samlede mælkemængde til mellem 3,5 og 5 dl.

Hvis barnet får MME i flaske i stedet for at blive ammet, bør antallet af flaskemåltider nu nedsættes til 1 flaske om dagen. Resten af modermælkserstatningen kan barnet få i kop til måltiderne.

Vegansk MME

Hvis I ønsker at ernære barnet vegansk, anbefales amning, indtil barnet er 2 år. Hvis barnet ikke får modermælk, skal det have en modermælkserstatning baseret på sojaprotein. Dette produkt er det eneste tilstrækkelige alternativ, der er til almindelig modermælkserstatninger baseret på mælkeprotein. Sojabaseret modermælkserstatning kan også gives til små børn over 1 år.

I kan ikke bruge plantedrik som fx sojadrik, risdrik, havredrik eller mandeldrik (også kendt som fx ”havremælk, sojamælk, mandelmælk eller rismælk”) som alternativ til modermælkserstatning.

Mælk mellem 1 og 3 år

Når barnet er 1 år, skal det ikke længere have flaske. Fra ca. 1 til ca. 3 år bør barnet fortrinsvis drikke letmælk.

Fra barnet er 2 år, må det få skyr og andre proteinrige mælkeprodukter (fx fromage frais, ylette og ymer).

Over 3 år

Fra barnet er ca. 3 år anbefales skummet-, mini- og kærnemælk.
Mælkeprodukter af surmælkstype med frugt bør begrænses på grund af det høje sukkerindhold.

Vand

Koldt vand er godt at slukke tørsten i. Vandet skal være fra den kolde hane, fordi der kan være rester af uønskede stoffer fra anlægget, der producerer det varme vand. Det gælder ikke anlæg, som man kan tappe kogende vand fra. Frem til barnet er er 4 måneder, skal vandet først koges og afkøles.

Saft og juice

Fortyndet saft og juice kan gives i kop til barnet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mængderne skal være meget små. Ellers tager drikkene pladsen op for den egentlige mad, og barnet får hurtigt for meget sukker. Det frarådes at give barnet saft, juice eller andre søde drikke i sutteflasken på grund af risiko for huller i tænderne.

Pas på med (mad og drikke)

Nitratrige grøntsager begrænses

Det anbefales at vente til efter 6 måneders alderen med spinat, rødbede, fennikel og selleri, så de udgør maks. 1/10 af mosen i retten. Indgår de i større mængde i en ret, så bør det kun en gang imellem fx med 14 dages mellemrum.

Gulerødder, peanuts, andre nødder og “hårde ting”

Det gælder for børn op til cirka 3 år, og frem til at tyggefunktionen er god. Lad være med at give hele nødder og popcorn fordi det let kan komme i den gale hals, hvis barnet ikke er så god til at tygge maden endnu. Det samme gør sig gældende for gulerødder og andre hårde grønsager.  Gulerødder kan få et let opkog, så de ikke er så hårde. Vindruer skæres igennem på den lange led, så de ikke kan komme i den gale hals. Peanuts og nødder kan i uheldige tilfælde give anledning til lungebetændelse – og i meget uheldige og ulykkelige tilfælde til kvælning. Du skal også vente med at give dit barn væske, indtil det er færdig med at tygge og har slugt maden.

Rosiner

Børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 gram rosiner om ugen. Det er det totale indtag over længere tid, der skal begrænses. Andre tørrede frugter indeholder ikke svampegiften ochratoksin A, der forekommer naturligt på rosiner.

Honning

Det frarådes at give børn under ét år honning. Der kan være giftstoffer i, som kan give en særlig slags pølseforgiftning. Giftstofferne er meget sejlivede og kan ikke koges væk eller på anden måde fjernes. Når barnet er over 1 år, er giftstofferne ikke længere farlige for barnet.

Riskiks og risdrik

Det er godt at variere de typer af grød, som barnet for. Det er vigtigt at sørge for, at børnene ikke får risbaseret grød hver dag. Ris indeholder nemlig arsen, som børn ikke bør få for meget af.
Undgå riskiks og risdrik til børn.

Kanel (kumarin)

I nogle typer kanel er der kumarin, som kan være skadeligt for leveren. Der skelnes primært mellem to typer kanel: kassiakanel og ægte kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel (også kaldet Ceylon-kanel), der kun indeholder meget lidt kumarin.

De helt små børn er mest udsatte (1-2-årige). De får måske regelmæssigt grød fx ris-, havre- eller majsgrød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kassiakanel dagligt til sin grød, før det Tolerable Daglige Indtag (TDI) for kumarin overstiges.

TDI angiver, hvor meget en person kan indtage daglig af et stof gennem et helt liv, uden at det medfører sundhedsskader.

Også børn, der har et relativt højt forbrug af kanelholdig te, kan overskride TDI.

Bevægelse

Børn under 1 år

Lad barnet ligge så meget som muligt på maven, når det er vågent
Når barnet ligger på maven, styrker det ryggen, musklerne i halsregionen og armmusklerne, så det med tiden kan skubbe sig op på armene, rulle og kravle.

Sørg for, at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen
Når barnet øver sig i nye og forskellige bevægelser, lærer det sin krop og omgivelserne at kende. Barnet rækker ud efter, hiver i og skubber til ting.

Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt
Undlad at lade barnet sidde i skråstol, autostol og høj stol længere end nødvendigt.

Barnets motoriske udvikling foregår bedst, når det har mange muligheder for at bevæge sig.

Børn 1 – 4 år

Sørg for, at barnet er aktivt på forskellige måder i løbet af dagen
Når barnet øver sig i nye og forskellige bevægelser, styrker det sine motoriske færdigheder. Det er tilfredsstillende for barnet at kunne mestre kroppen, og det giver bedre forudsætninger for at indgå i leg med andre børn. Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt.

Undlad at lade barnet sidde i høj stol og klapvogn mere end højst nødvendigt
Barnets motoriske udvikling bliver bedre, når det har mulighed for at bevæge sig.

Begræns mængden af skærmtid
Skærmtid kan påvirke barnets trivsel negativt. Selvom barnet kan have brug for stillesiddende aktivitet indimellem, er det vigtigt at bevæge sig så meget som muligt gennem dagen.

Børn over 4 år og unge

Det anbefales, at alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag.

Kilder:

Ernæring til spædbørn ogsmåbørn – en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen 2017. www.sst.dk

Mad til små, Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning og Fødevarestyrelsen (indeholder mange gode tips og opskrifter).

www.foedevarestyrelsen.dk