Overgangsperioden:
Den varer fra dit barn begynder at få anden mad end modermælk eller modermælkserstatatning (MME), og frem til barnet spiser familiens mad. Da er det omkring 9-12 måneder. Et barn som begynder på skemad, når det er 4-5 måneder, vil ofte have en overgangsperiode på 4-5 måneder. Børn som begynder ved ca. 6 måneder, vil ofte have en overgangsperiode på ca. 3 måneder.
Vitaminer og mineraler:
Alle børn anbefales tilskud af D-vitamin.
10 µg D-vitamin dagligt anbefales til:
- Børn 0 – 4 år (D-dråber, som fra 1½-årsalderen kan erstattes af en multivitamintablet)
- Alle børn fra 4 år (og voksne i øvrigt også) anbefales at få D-vitamintilskud 5-10 µg i vinterhalvåret (oktober til og med april)
Børn, som får 800 ml. MME eller mere i døgnet med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, de skal ikke have D-vitamintilskud.
Børn med mørk hud eller børn, der går tildækket klædt, anbefales at fortsætte med D-vitamintilskud hele barndommen – og formentlig hele livet.
Du skal passe på med vitaminpillerne. De kan være giftige for dit barn, hvis det i et ubevogtet øjeblik har fået fat i mange vitaminpiller fra sit glas og spiser dem. De smager jo ofte dejligt, måske er de med forskellig frugtsmag.
Skemad – i begyndelsen (frem til 9 måneder):
Når barnet er kommet i gang med skemad, spiser det 2-3 måltider pr. dag – og resten af måltiderne er modermælk eller MME.
Tilsætning af fedtstof det første år:
I barnets mad skal der det første år tilsættes: 1 teskefuld fedtstof pr. portion hjemmelavet grød eller grøntsagsmos. Det er fordi små børn har behov for energitæt mad (dvs. mange kalorier i maden).
Dit barn har behov for mad og drikke, der er rig på jern – i overgangen mellem mælkemad og familiens mad.
Fra dit barn er 6 – 9 måneder, og det er ved at lære at spise den mad, som resten af familien får, er det vigtigt, at dit barn får mad, der er rig på jern. Det betyder kød, fisk og fjerkræ skal være en del af så mange måltider som muligt, samt at mælk i kop eller bryst samt sutteflaske med MME gives ved siden af. Det sikrer, at barnet får jern nok, og at det samtidig undgår at få for meget protein. Det anbefales, at mælk til barnet i det første år er bryst, udmalket modermælk eller MME.
Barnets mad og drikke 9 – 12 mdr.
Du giver gradvist dit barn mere og mere skemad. Det er godt, at du følger det, dit barn viser dig, det har lyst til. Om det vil have mere mad, mere at drikke og viser dig ‘Ja tak’, eller om det er mæt og viser dig ‘Nej tak’.
Når det er omkring 1 år, så vil 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) og 2-3 mellemmåltider (formiddag og eftermiddag – og måske et ekstra måltid inden sovetid) være passende. Vand, udmalket modermælk eller MME kan gives i kop ved siden af skemaden. Modermælk gives direkte fra brystet, men du kan selvfølgelig også give udmalket mælk i kop eller flaske.
Fisk
Fisk er godt, blandt andet fordi de indeholder omega-3 fedtsyre, som er vigtige byggesten fx i hjernen. Så I kan roligt spise løs af – sild, rødspætte, torsk (ikke torskelever), sej, rødspætte, rødtunge, skrubbe, kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn samt ørred og laks. Alle de nævnte fisk er rigtig gode spiser for dit barn. Men der er fisk, som det ikke bør spise – eller ikke må få for meget af.
Fisk I bør holde jeres barn fra …
Tunbøffer og tun på dåse (frem til barnet er 3 år – og efter 3 år maksimalt hvad der svarer til 1 dåse tun om ugen). Det skyldes at barnets hjerne udvikles meget i de første år, og den er derfor meget følsom for skadelige stoffer. Da tun er højt oppe i fødekæden, og derfor kan rumme miljøgifte som for eksempel kviksølv, så kræver det opmærksomhed. Selv et ret lille indtag af dåsetun vil kunne give en for stor mængde kviksølv set i forhold til børns lave kropsvægt. DTU Fødevareinstituttet har et forsigtighedsprincip, som bygger på forskningsresultater, der tyder på, at der er store forskelle i, hvor følsomme fostre og små børns hjerner er over for kviksølv.
Derfor anbefaler de, at alle børn op til 14-års alderen, styrer uden om tunbøffer og andre friske udskæringer af de store rovfisk (fx også gedde, haj og sværdfisk).
Anbefalinger af mad og drikke til barnet over et år:
Når barnet spiser som den øvrige familie – og mad og drikke er varieret – så gælder de 10 kostråd.
Frugt og grønt:
Børn mellem 4 og 10 år anbefales at spise 4 om dagen (4 stykker frugt og/eller grønt) dvs. 400 gram frugt og grønt hver dag. Skyl frugten! Især kan der på udenlandsk frugt være rester fra sprøjtemidler, virus og bakterier. Se mere her.
Salt:
Barnets mad skal normalt ikke tilsættes salt. Det er dog ikke nødvendigt at koge barnets grøntsager for sig selv. Barnet kan godt spise familiens grøntsager, hvis vandet, de koges i, kun saltes let.
Sukker:
Det anbefales, at allerhøjst 10 % af madens samlede energi må komme fra sukker, for børn der er omkring 3 år. Den mængde svarer til 30 gram sukker om dagen (to spiseskefulde). Det frarådes at give barnet mere end 1/4 liter sodavand eller saftevand om ugen. Får barnet for meget sukker, så tager det pladsen op for fødevarer med næringsstoffer som fx protein, fedtstof, kulhydrat, mineraler og vitaminer. For meget sukker er hovedårsagen til at en del børn risikerer at blive overvægtige.
Modermælk og modermælkserstatning:
Stopper amningen før 6-måneders-alderen, eller får barnet kun lidt modermælk, gives modermælkserstatning. Indtil dit barn er 12 måneder, bør mælken være modermælk eller modermælkserstatning.
Du anbefales at følge anvisningerne på pakken med MME, og samtidig være omhyggelig med hygiejne (fx vaske hænderne inden du tilbereder MME, og sørge for, at der er rent, hvor du arbejder med det).
Fra dit barn kan få skemad og små slurke af MME gives den af en kop og evt. små mængder MME tilsættes i skemaden – Surmælksprodukter af sødmælkstypen kan også gives i små mængder. Du kan også give modermælk i mos og kop.
Ved 9-måneders-alderen bør den samlede mælkemængde (modermælk, modermælkserstatning og surmælksprodukter) ikke overstige 3/4 liter i døgnet. Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samlede mælkemængde til ca. ½ liter.
Mælk mellem 1 og 3 år.
Fra ca. 1 til ca. 3 år bør barnet fortrinsvis drikke letmælk.
Fra barnet er to år må det få skyr og andre proteinrige mælkeprodukter (fx fromage frais, ylette og ymer).
Over 3 år:
Fra barnet er ca. 3 år anbefales, skummet-, mini- og kærnemælk.
Mælkeprodukter af surmælkstype med frugt bør begrænses på grund af det høje sukkerindhold.
Vand:
Koldt vand er godt at slukke tørsten i. Vandet skal være fra den kolde hane, fordi der kan være rester af uønskede stoffer fra anlægget, der producerer det varme vand. Det gælder ikke anlæg, som man kan tappe kogende vand fra. Frem til barnet er er 4 måneder skal vandet koges først.
Saft og juice:
Fortyndet saft og juice kan gives i kop til barnet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mængderne skal være meget små. Ellers tager drikkene pladsen op for den egentlige mad, og barnet får hurtigt for meget sukker. Det frarådes at give barnet saft, juice eller andre søde drikke i sutteflasken på grund af risiko for huller i tænderne.
Bevægelse:
Børn under 1 år:
Lad barnet ligge så meget som muligt på maven, når det er vågent
Når barnet ligger på maven, styrker det ryggen, musklerne i halsregionen og armmusklerne, så det med tiden kan skubbe sig op på armene, rulle og kravle.
Sørg for, at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen
Når barnet øver sig i nye og forskellige bevægelser bl.a. ved at række ud efter, hive i og skubbe til ting, lærer det sin krop at kende.
Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt
Undlad at lade barnet sidde i skråstol, autostol og høj stol længere end nødvendigt.
Barnets motoriske udvikling foregår bedst, når det har mange muligheder for at bevæge sig.
Børn 1 – 4 år:
Sørg for, at barnet er aktivt på forskellige måder i løbet af dagen
Når barnet øver sig i nye og forskellige bevægelser, styrker det sine motoriske færdigheder. Det er tilfredsstillende for barnet at kunne mestre kroppen, og det giver bedre forudsætninger for at indgå i leg med andre børn. Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt.
Undlad at lade barnet sidde i høj stol og klapvogn mere end højst nødvendigt.
Barnets motoriske udvikling bliver bedre, når det har mulighed for at bevæge sig.
Begræns mængden af skærmtid
Skærmtid kan påvirke barnets trivsel negativt. Selvom barnet kan have brug for stillesiddende aktivitet indimellem, er det vigtigt for barnet at bevæge sig så meget som muligt gennem dagen.
Børn over 4 år og unge:
Det anbefales at alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag.
Frarådes (mad og drikke):
Nitratrige grøntsager begrænses:
Det anbefales at vente til efter 6 måneders alderen med spinat, rødbede, fennikel og selleri, så de udgør max 1/10 af mosen i retten. Indgår de i større mængde i en ret, så bør det kun en gang imellem fx med 14 dages mellemrum.
Gulerødder, peanuts, andre nødder og “hårde ting”:
Det gælder for børn op til cirka 3 år, og frem til at tyggefunktionen er god. Lad være med at give hele nødder og popcorn fordi det let kan komme i den gale hals, hvis barnet ikke er så god til at tygge maden endnu. Det samme gør sig gældende for gulerødder og andre hårde grønsager. Gulerødder kan få et let opkog, så de ikke er så hårde. Vindruer skæres igennem på den lange led, så de ikke kan komme i den gale hals. Peanuts og nødder kan i uheldige tilfælde give anledning til lungebetændelse – og i meget uheldige og ulykkelige tilfælde til kvælning. Du skal også vente med at give dit barn væske, indtil det er færdig med at tygge og har slugt maden.
Rosiner:
Børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 gram rosiner om ugen. Det er det totale indtag over længere tid, der skal begrænses. Andre tørrede frugter indeholder ikke svampegiften ochratoksin A, der forekommer naturligt på rosiner.
Honning:
Det frarådes at give børn under ét år honning. Der kan være giftstoffer i, som kan give en særlig slags pølseforgiftning. Giftstofferne er meget sejlivede og kan ikke koges væk eller på anden måde fjernes. Når barnet er over 1 år, er giftstofferne ikke længere farlige for barnet.
Riskiks og risdrik
Det er godt at variere de typer af grød, som barnet for. Det er vigtigt at sørge for, at børnene ikke får risbaseret grød hver dag. Ris indeholder nemlig arsen, som børn ikke bør få for meget af.
Undgå riskiks og risdrik til børn.
Kanel (kumarin)
I nogle typer kanel er der kumarin, som kan være skadeligt for leveren. Der skelnes primært mellem to typer kanel: kassiakanel og ægte kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel (også kaldet Ceylon-kanel), der kun indeholder meget lidt kumarin.
De helt små børn er mest udsatte (1-2-årige). De får måske regelmæssigt grød fx ris-, havre- eller majsgrød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kassiakanel dagligt til sin grød, før det Tolerable Daglige Indtag (TDI) for kumarin overstiges.
TDI angiver, hvor meget en person kan indtage daglig af et stof gennem et helt liv, uden at det medfører sundhedsskader.
Også børn, der har et relativt højt forbrug af kanelholdig te, kan overskride TDI.
Kilder:
Ernæring til spædbørn ogsmåbørn – en håndbog forsundhedspersonale Sundhedsstyrelsen 2017. www.sst.dk
Mad til små. Sundhedsstyrelsen 2017 (kan downloades fra sst.dk – indeholder mange gode tips og opskrifter).
