Functional foods er ”fødevarer og drikkevarer, som er en del af den daglige kost, men hvor det enkelte produkt giver en bestemt sundhedsmæssig effekt, fordi det indeholder en eller flere fysiologisk gavnlige komponenter” og det gælder da også mødres mælk. Læs her noget mere om amning og mælkens sammensætning i de forskellige faser af amningen.
Din mælks sammensætning
Modermælken varierer fra kvinde til kvinde, fra første til sidste måltid, fra dag til dag, fra morgen til aften, fra måltid til måltid, og fra start til slut i det enkelte måltid. Din mælk er dermed tilpasset netop dit barns behov på ethvert tidspunkt i dit barns udvikling. Det er uanset om dit barn er født til tiden eller for tidligt.
Råmælk
Allerede fra begyndelsen har du den første mælk til dit barn. Den kaldes råmælken eller colostrum. Det er en gullig, og særdeles koncentreret mælk som kun kommer i små mængder. Råmælken er enestående og opfylder dit nyfødtes barns behov fuldstændigt, forudsat at dit barn har ubegrænset adgang til dit bryst. Råmælken dannes fra 16. graviditetsuge og lige efter fødslen. Den indeholder enestående antistoffer og beskytter dit barn mod infektioner og stimulerer dit barns immunstystem.
Overgangsmælk
Er betegnelsen for din mælk efter et par dage, hvor din råmælk gradvist erstattes af den modne mælk.
Den modne mælk
Danner du herefter i rigelige mængder. Den har en blålig farve og en skummemælks lignende konsistens. Den er mindre koncentreret, men passer perfekt til dit barns behov resten af ammeperioden. Sammensætningen af denne mælk varierer inden for ammemåltidet, idet din mælks fedtindholdet (energiindholdet) stiger i løbet af måltidet. I begyndelsen af måltidet får dit barn en stor mængde formælk (med et lavt energiindhold), som er den tyndtflydende blålige mælk, som først og fremmest skal slukke barnets tørst. Gradvist ændres dette, så dit barn senere i måltidet får en større mængde eftermælk (med stort energiindhold). Den er mere gullig og indeholder mere fedt end formælken. Eftermælken skal især mætte barnet. Begge dele er lige vigtige for barnets trivsel og udvikling. Derfor må du ikke forkorte dit barns ammemåltid, da dit barn så vil være i risiko for at blive snydet for den fede mælk.
Når din mælk er løbet til
Er det ikke længere dine mælkehormonerne, der bestemmer, hvor meget mælk du producerer. Så er det afsætning af mælken der styrer det – det vil sige hvor meget dit barn spiser. Det er en meget fin mekanisme, som kaldes udbud- og efterspørgsel. Det betyder, jo mere dit barn dier, jo flere beskeder sender din krop til din hjerne og dine hormoner om at danne mere mælk, jo mere mælk vil der blive dannet.
Det er derfor en mor til tvillinger kan producere dobbelt så meget mælk, som moren til ét barn, da der er dobbelt så stor efterspørgsel. Det er meget vigtigt, at du ikke bryder denne fantastisk fine udbuds- og efterspørgsels balance ved for eksempel at give dit barn noget andet at drikke i form af vand eller lignende. Dit amme barn har ikke behov for andet væske end den, der er er i din modermælken (i de første seks måneder).
- Har højt indhold af proteiner
- Indeholder mange antistoffer
- Stimulerer dit bars immunsystemet
- Indeholder store mængder hormoner og vækstfaktorer
- Beskytter dit barn mod infektioner også i mave-tam-kanalen
Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.
Læs mere:
Jensen, LS. Amning – få en god start. Politikens Forlag. 2008.
Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 2021.