Kære Vibeke
Jeg er startet med skemaden d. 3/10-11, og min datter på 5 mdr og en uge har fået en slem forstoppelse. Grunden til at jeg skriver “en slem forstoppelse” er fordi, hun kun kan presse små “knolde” ud. Jeg er ikke sikker, men jeg formoder, at det er majsmel eller fuldkornsrismel, hun har forstoppelse af.
Jeg stoppede med at give hende melet i 2 dage og afføringen blev bedre.
Kan jeg lade være med at give hende mel og bare fortsætte med hjemmelavet frugtmos til frokost? Hvad kan jeg ellers give hende til frokost, for at variere frokosten? Hvordan får jeg den lille mave til at fungere igen? Og hvordan forhindrer jeg at det sker igen?
Jeg er også meget i tvivl omkring mængden, jeg skal give hende både til frokost og aftensmad, hvis der også skal være plads til modermælken? Jeg vil gerne amme frem til hun bliver 1 år. Vil ikke overfodre hende og er meget i tvivl om mængden af skemaden. Skal jeg til frokost og aftensmad give hende både skemad og amme hende?
Mange tak på forhånd.
Med venlig hilsen