Hej Else.
Min søn på 5 1/2 mdr. er begyndt at spise skemad. Det var min mening at jeg skulle amme ham i de første 6 mdr uden at give ham mad. Siden han blev født har jeg ammet ham hver 3. time og han sover roligt og vågner en gang imellem ved 5-6 tiden om natten når han er blevet sulten og falder i søvn igen. Vi har aldrig haft svært ved ham m.h.t amning. Han er meget rolig og er meget glad.
Nu da han blev ca. 5 1/2 mdr. kan man mærke at han bliver sulten efter 2 timer. Sidste uge begyndte vi med at give ham frugtmos (frugtmos i glas til fra 4 mdr.. Vi prøvede ellers flere gange med kartoffel&gulerødder, det kan han ikke lide).
De første 3-4 dage fik han 2 skeer frugtmos ved eftermiddag, nu de sidste 4 dage får han 4 skeer frugtmos 2 gange om dagen (om eftermiddagen og om aftenen), så drikker han også lidt vand (men ser ud til at han ikke rigtig kan lide vandet) lige inden jeg ammer ham. Det ser ud til at han bliver tilfreds efter det, men er i tvivl hvordan og hvorledes vi kan lave madplan til ham. Jeg ammer ham stadigvæk, men det ser ud til at han ikke får tilstrækkeligt nok kun med mælk. Men er også i tvivl hvor meget han må få af skemad.
Jeg har læst i bogen hvad han ikke må spise. Og har prøvet at få kontakt med vores sundhedsplejerske i byen, hun er på ferie.
Så, madplan: Hvad slags mad / Hvor mange gange om dagen / hvor meget ved et måltid / hvad vi skal være opmærksom på osv.
Håber du kan hjælpe os.