Hej
Jeg har en datter på to måneder som har meget svært ved at falde i søvn og forblive i søvnen. Hun har ikke på noget tidspunkt selv kunne ligge og falde i søvn, hverken i sin lift eller hos os. Hun har fra dag et skulle hoppes, rokkes, ammes, køres eller vugges i søvn.
I starten sad vi på en pilatesbold i flere timer, før hun faldt i søvn, siden hen har vi investeret i en slyngevugge som har aflastet vores rygge noget, og hun falder også hurtigere i søvn, men har fortsat noget svært ved det.
Der er som oftest en del gråd forbundet med indsovning, der som regel tager til og bliver længere jo længere hen på dagen vi kommer, jo trættere hun bliver, dog uden at jeg vil kalde det kolik.
Hun har også fortsat svært ved at forblive i søvnen længere end mellem 20 og 40 min, ad gangen. Ca en gang om dagen sover hun over en time, oftest i underkanten af to timer, en sjælden gang imellem 3 1/2.
De korte lure betyder også, at hun vil amme relativt ofte. Hun tager fint på (faktisk rigeligt) så det er ikke fordi hun ikke får nok at spise. De korte lure gør også at hun bliver relativt hurtigt træt, så vi kører aktuelt i en cyklus, hvor hun vågner spiser (10-20 min), leger (20-40 min), indsovning med aktiv vugning i slyngevugge (10-30 min) søvn (20-40 min) og så starter vi forfra.
Hun har heller ikke på noget tidspunkt rigtig villet nærkontakt, men vil hellere ligge på puslebordet, aktivitetstæppet, sofaen eller i skråstolen, frem for at være hos os, hvor hun hurtigt bliver irritabel.
Kontakten er ellers god, når hun ligger for sig selv. Hun kan holde øjenkontakt længe og smiler og ser ud til at trives når hun er vågen.
Det er som om hun ofte vækker sig selv, ved at gnide sig i øjnene eller på den ene eller den anden måde får vækkes sig selv med sine hænder.
Vi har prøvet cd’er med livmoderlyde (som hjælper når hun er helt kørt op), klude der lugter af mig, svøb, stilhed, larm, sutter (som hun kun vil tage når hun er lige ved at falde i søvn), zoneterapeut, kiropraktor, øre-næse-hals læge, molykondråber mv. Det er som regel sådan at det virker lige til at begynde med, men så falder hun lynhurtigt tilbage i sine gl. rutiner.
Indtil for nylig har hun heldigvis sovet godt om natten kun afbrudt af 3-4 amninger, hvor hun som regel falder i søvn ved brystet, så der er der ikke behov for at blive vugget, men de sidste nætter har vi måtte op og hoppe på pilatesbolden for at få hende til at sove (dog uden gråd), efter hver amning.
Er det normalt? Jeg er ved at være godt slidt, når man skal være så meget på med hende hele tiden i dagtimerne og amninger hver 2-3 time om natten.
Med venlig hilsen