Udvikling af barnets sanser
Allerede tidligt i graviditeten begynder udviklingen af barnets sanser (se faktaboks). Små strukturer med smagsløg dannes på tungen, og næsens komplekse sanseorgan begynder at blive formet. Når graviditeten er omkring 6 måneder, kan barnet smage og lugte smagsstoffer fra morens mad i fostervandet.
Vi smager med næsen
I virkeligheden smager vi meget af det, vi spiser, med næsen. På tungen sanser vi grundsmagene sur, sød, salt, bitter og umami (smagen af det 3. krydderi). Umami bruges meget i det asiatiske køkken og findes især i kød. Alle andre ting smager vi med næsen. Øverst oppe i næsen sidder et lille sanseorgan (lugtekolben), der registrerer duftene fra vores mad og øvrige omgivelser. Vi kan skelne imellem flere end 10.000 forskellige dufte. Det betyder, at vi hovedsagelig smager med næsen.
Når barnet suger fostervand ind gennem næsen, sanser det duftstofferne i fostervandet, når de passerer næsen lugtekolbe. Barnet suger omkring dobbelt så meget fostervand ind igennem næsen, som det drikker. Barnet drikker mod slutningen af graviditeten ½ liter fostervand i døgnet.
Hvilke smage og dufte findes i fostervandet?
Vi ved faktisk meget lidt om, hvilke smagsstoffer der er i fostervandet. Men, når barnet tisser, udskilles bl.a. urinsyre og mælkesyre, som det vil kunne smage i vandet. Det er nu nok meget mere interessant for barnet at smage med på morens mad. Vi ved i dag, at krydderier som karry, spidskommen og anis (lakridssmag) overføres til fostervandet. Derudover er der fundet duftspor af hvidløg. Meget tyder derfor på, at barnet kan smage, når moren indtager søde eller krydrede mad- og drikkevarer.
Hvordan ved, vi at barnet sanser duftstoffer i fostervand?
I et forsøg i Frankrig bad man 12 mødre om at spise kiks og kager med anis i de sidste uger af graviditeten. Tolv andre mødre blev bedt om at afholde sig fra anis i samme periode. Tre timer efter fødslen testede man, hvordan børnene reagerede på duften af anis. Det viste sig, at de børn, hvis mødre havde spist anis, genkendte duften og reagerede positivt på den. Børnene fra gruppen, der ikke havde smagt anis, brød sig derimod ikke om duften. De børn, som havde smagt anis i fostervandet, havde altså lært at kunne lide duften.
Skal jeg passe på med at spise krydderier graviditeten?
Dit ufødte barn vil sikkert opleve det som noget positivt at kunne smage duftstofferne fra din mad. Duftstofferne overføres til fostervandet i små mængder, så det er da en fantastisk tanke, at du stimulerer dit ufødte barns smagsløg ved selv at spise krydret mad. Du skal bestemt ikke bekymre dig om at påvirke dit barn negativt, hvis dine egne spisevaner er til den krydrede side, og hvis du spiser meget varieret. Tværtimod er det måske godt at skrue op for smagsnuancerne.
| Graviditetsuge | Hvad sker der? |
| 8-10 | Papillerne, der gemmer på smagsløgene, ses på barnets tunge |
| 11-12 | Næsens nervebaner og lugteceller begynder at blive dannet |
| 13-15 | Tungen begynder at ligne en voksens. Papillerne og smagsløgene er stort set færdigudviklet |
| 26-28 | Barnet smager, når moren har spist noget sødt eller surt (det kan først smage salt og bitter 3-4 måneder efter fødslen)
Næseborene åbnes, og barnet kan suge fostervand ind gennem næsen |
| 29-30 | Næsens nervebaner er fuldt udviklede, og barnet sanser duftstofferne i fostervandet |
Kilder:
Schaal B, Marlier L, Soussignan R. Human foetuses learn odours from their pregnant mother’s diet. Chemical Senses 2000; 25:729-737
Ganchrow JR, Mennella JA. The ontogeny of human flavor perception. In: Handbook of olfaction and gestation. Doty R (ed). Marcel Dekker Inc., New York, 2000; 823-846
Ernæring til spæd- og småbørn. En håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2021