Hej Else.
Vi er en familie på fire. En dreng på seks og en pige på fem år, og far og mor.
Vores dreng er her efter sommerferien startet i SFO, og har ikke syntes det var sjovt om morgenen. Han vil ikke snakke om det, og helst ikke med op i børnehaven for at hente sin lillesøster. Han skal gå i klasse med to fra børnehaven, resten går i den anden klasse, og han har derfor leget mest med dem de første par dage. I går legede han lidt med to nye drenge fra klassen, og synes at det var sjovt.
Han har madpakke med, som mest består af rugbrød med smør, æbler og appelsiner, rosiner. Han kan godt lider markral og leverpostej i børnehaven, men har fravalgt det her hjemme.
Det tager lang tid for ham at starte op, og han sidder på en bænk når vi er gået ude i garderoben. Efter et stykke tid, kan de så få ham med – sammen med en voksen, enten et spil eller en leg udenfor.
Min bekymring går lidt på at han er god til at mærke når det bliver for meget, at han har kunnet trække sig i børnehaven. Jeg håber, de lader ham gøre det i starten af SFO en og skoletiden, da det er en stor omvæltning. Der er ting vi ikke må få at vide, og han har mange udbrud herhjemme.
Hans far havde sat badebassinet op i går, med ret koldt vand, og selv om vores søn gladelig går i gang med at hjælpe med at sætte det op, kommer det til at vandet er for koldt, dykkerbrillerne driller, han vil have mor.
Jeg har sagt, at det er fordi han er træt, fyldt op med SFO og at han ikke kan mere, og sagt, at vi er nødt til at hjælpe ham en lille smule mere.
Min mand og jeg er ikke enige i det, for han mener, at det er fordi han vil have sin vilje. Han vil have det efter sit hoved, og får han ikke det, bliver han sur og skriger, hvortil hans far svarer, at han kan holde sin mund, for det gider andre ikke at høre på. Og hvis det ikke sker, får han ikke is, kommer ikke i badebassinet, kommer ikke i Legoland eller hvad det nu kan være. Hvilket ender med at vi kommer i Legoland eller de får den is de er blevet lovet.
Vi har fået kat, og begge børn er meget ivrige for at snakke med den, og det bliver til at de bærer rundt på den, flytter den og prøver at klappe den, og griner højt når den er skynder sig at gemme sig for dem, for at begynde at jage den. Og så kan det være svært at få deres opmærksomhed. Jeg har sendt dem ud på vores legeplads, eller fået dem til at lege med perler, og hvad det nu kan være eller været heldigt at fjernsynet kunne aflede dem, så katten kunne få fred. Jeg vil gerne have dem begge til at forstå, at de skal lade katten være.
Deres far bliver utålmodig, og det bliver til at de skal høre efter hvad vi siger. Det irriterer ham at de ikke adlyder. Det irriterer mig mere, at han optrapper konflikten og fratage dem ting de er blevet lovet, eller hvis de kalder på mig, og han begynder at blande sig i forhold til noget, jeg har lovet børnene.
Sådan noget som solcreme bruger de ikke i skolen, børnene kan have det med og så selv smøre det på. Men det kommer jo ikke til at ske. Det gør en seksårig ikke selv, med mindre han bliver mindet om det.
Jeg er også af dem overbevisning, at skiftet har gjort vores søn usikker, ked af det og fyldt op, før han plejer på dagen, og derved har sværere ved at håndtere det her herhjemme.
Det har til tider før kommet til at være maden han har smidt med, og så bliver hans far gal, og hiver ham med ovenpå. Nogle gange finder de hinanden og griner. Andre gange går deres far, som han gjorde i går med badebassinet, tog maden med ind og spiste indenfor, og børnene og jeg udenfor.
Vores datter er meget ked af det for tiden. Græder hvis hendes bror får lov at holde katten, og hun ikke gør, fordi katten skal have ro. Er gået tilbage med at komme med lyde og fagter, imens hun er sur, når noget driller hende. Sko, et ærme, og vi skal gætte, hvad hun vil.
Igen tænker jeg, det er et skift, fra at have været på de smås stuer, er hun kommet ind på de store børns stue, som var der hvor hendes storebror gik sidste år. Og han er der heller ikke mere.
Hun er glad for børnehaven, og er faldet til, og leger med dem hun plejer, som er rykket med hende op i storbørnsgruppen. Hun savner sin storebror og de store piger, som hun legede med før sommerferien.
Men jeg tror at ro kan gøre meget, og hvis de ellers får lidt hjælp i starten, tror jeg det kommer helt af sig selv. De er begge trætte og kede af det når de kommer hjem.
De leger godt sammen og kan i timevis have gang i leg. Vi har lavet forskellige ting med dem, malet, fundet dyr, og en gang om ugen er de med i køkkenet. En ad gangen. Og det er tit tre ting de hjælper med, eller skærer ud.
Selvfølgelig kan eftermiddagen være hård, og efter sommerferien er det deres far der afleverer, og mig der henter og spiser aftensmaden med dem, hvis deres far kommer sent hjem.
Jeg ville høre hvordan vi tackler dem bedst det næste stykke tid, og hvad med fritidsinteresser. Vores søn vil gerne gå til bueskydning, og den yngste til dans. Bueskydning, er ikke for hans aldersgruppe, men han har snakket om fodbold eller håndbold, men det virker ikke så interessant. Det virker for mig, som om vi bør vente lidt, og lade dem falde til i den nye rytme. Og fodbold virker ikke som om det interesser vores søn.