”Jeg vil ha’ slik”. ”Hvorfor må jeg ikke få mere is”? ”Må jeg ikke nok få en af de bamser”?
Ligesom de fleste andre forældre opfatter du det sikkert som plageri, når dit barn igen og igen beder om slik, is og legetøj. Du har svaret på de samme spørgsmål tusind gange før. Og du kan ikke helt undsige dig for at blive irriteret.
Men du prøver alligevel efter bedste evne at forklare barnet, hvorfor det ikke må:”Du kan nok forstå, du får ondt i maven”. ”Du ved godt, at én is er nok”. ”Du ved godt, at det har vi ikke råd til”.Men lige lidt hjælper det.
Plageri er ikke drilleri
Prøv om du kan at høre dit barns spørgsmål som et oplæg til en god og sjov snak. I stedet for som plageri og drilleri. Der kan nemlig være en helt anden forklaring på, hvorfor dit barn ’plager’ – eller måske plager det slet ikke. Måske forsøger dit barn at fortælle dig, at der er noget, som det godt kunne tænke sig. Men det har endnu ikke lært sætningen:
”Ved du hvad, en dag kunne jeg godt tænke mig at spise en hel masse is, men jeg ved godt, at det kan jeg ikke få nu. Vil du ikke nok snakke med mig om det, for det kunne være rart”.
Dit barn forsøger måske bare at få dig til at forstå, at det tænker på noget. At det gerne vil tale om det.
Leg med
Hvis du hører ’plageriet’ på denne måde, altså et ønske om at snakke, så kan du forsøge at gå ind på ønsket og sige:
”Hvis du kunne få alle de is, som du havde lyst til, hvad skulle det så være for nogle”?
Så vil dit barn vil måske svare:
”Så skulle det være en hel kasse isvafler med chokolade på”.
Gå med på fantasien og svar:
”Hold da op, hvor mange tror du, der kan være i kassen”? Eller: ”Må jeg så også få én”? Eller: ”Hvem skulle du så give is”?
I stedet for at blive irriteret over det, som du opfatter som plageri, får du en samtale med dit barn om nogle sjove fantasier.
Husk humoren
Du skal altså tage dit barn alvorligt, men uden at tage alt, hvad det siger alvorligt. Hvis du forestiller dig andre voksne altid tage dit eget fjolleri eller humor som blodig alvor, så ville du også ryste på hovedet. Hvis du en eftermiddag på arbejdet læner dig tilbage og siger:
”Hvem der bare lå i en hængekøje under en kølig palme med en stor flødeskumskage.”
Og kollegaen så svarer dig surt:
”Du ved godt, at du skal gøre dit arbejde færdigt, klokken er kun 15.00! Og du har slet ikke godt af flødeskumskager, er du ikke på diæt? Og du kan nok forstå, at det har du slet ikke råd til”!
Så føler du dig misforstået og opfatter kollegaen som blottet for humor. Så gå med på dit barns fantasier. For det udvikler dets evne til at bruge humor og ironi. Og det er en evne som både legekammerater og andre mennesker sætter stor pris på.
Kilder:
Opdragelse med hjertet. Om udvikling og konflikter med små børn. Af Børnerådet og Komiteen for Sundhedsoplysning: Pjece. København 2. Udgave 2006.
Mens tid er… Konfliktløsning mellem børn og forældre. Af Marion Thorning: Frydenlunds Forlag 2005.