Hej Vibeke
Jeg håber du kan hjælpe med en problem stilling, vi har derhjemme med vores datter. Hun er 2 år gammel i rivende udvikling. Hun nærmer sig alderen, hvor selvstændigheds fasen spiller ret så meget ind – og mange små ting ender i en lille kamp.
Men det allerstørste problem vi har, er at hun ikke vil hendes far. Hun har altid været meget mor-“syg” og vi er meget tætte hende og jeg – hvilket er skønt. Hun er også rigtig glad for hendes far – men han må bare ingenting. Han må ikke give nattøj/tøj på, han må ikke børste tænder, han må absolut ikke putte hende så går det helt galt, han må aldrig få en krammer eller et kys og hun er ellers meget kærlig anlagt.
Det har stået på i rigtig længe og i nogle perioder (som nu) er det værre. Hun kan blive i dårlig humør, hvis det er ham, der vækker hende om morgenen istedet for mig. De kan sagtens være alene hjemme, så går det fint, så er hun det sødeste og han kan sagtens putte hende osv.
Det er rigtig frustrende for os alle sammen. Han bliver ked af det, sur og føler sig afvist. Jeg bliver ked af det på hans vegne og samtidig er det frustrerende, at det altid er mig, der skal gøre alt. (Vil lige sige vi føjer hende altså ikke altid i hendes ønsker, han giver også nattøj på, selvom det ikke passer hende – så skriger hun sig igennem hele seancen)
Siden november måned har han ikke kunnet putte hende, hvis jeg er hjemme og det er jeg jo oftest til hverdag. De er ikke så tit alene hjemme – men det er nu ikke, fordi hun reagerer sådan. Vi ved ikke, hvad vi skal stille op – og hvordan vi bedst takler det.
Han prøver at acceptere det- giver hende plads osv. men det er svært og det hjælper ikke. Jeg håber du har nogle gode råd til os – da det fylder rigtig meget i vores familieliv.
På forhånd tak