Hej
Jeg har tidligere skrevet til jer vedr. min søn. Han er nu 6 år.
Vi har igennem længere tid været i dialog med børnehaven pga de ting, han kommer hjem og fortæller. Han bliver meget styret af en anden dreng.
Pædagogerne synes, at han skal lære at sige fra – og det er vi meget enige i. Men vi oplever, at der ikke er den fornødne voksen opbakning til ham i børnehaven. Han er kommet hjem og været helt våd af tis, fordi han ikke måtte gå på toilettet for det andet barn.
Nu er situationen den, at han kan skifte til en anden børnehave, der har flere børn, der er ligesom ham og som han skal gå i skole med.
Umiddelbart får vi ikke nogen klar melding fra børnehaven, mens lederen anbefaler, at vi tager imod den nye plads
Har du nogen input til det?