Hej
Jeg har skrevet før og fulgt jeres råd. Nu prøver jeg igen. Det er angående vores tvillinger på nu 4 år.
Januar 2010 flyttede vi fra landet ind til byen, i en lejlighed, med vores tvillinger, der dengang lige var fyldt 3 år. Samme måned som vi flyttede, skiftede de også institution fra vuggestue til børnehave (ikke samme sted/hus).
Vi valgte selvfølgelig den børnehave, der lå i den ende af byen, hvor vi regnede med engang at finde drømmehuset. Efter nogle måneder blev vi tilbudt en plads i en anden børnehave i en naturgruppe, som vi egentlig havde sagt ja til.
Men efter snak med kontakt-pædagogen og dialog med jer faktisk, valgte vi det fra, bl.a. fordi, som I skrev, havde børnene lavet relationer til både børn og voksne i den børnehave hvor de var samt det havde været en hård start med grædende børn (især pigen knytter sig meget til enkelte personer i starten) og ikke et alt for forstående og hjælpende personale i børnehaven.
Så kunne næsten ikke nænne, at de skulle igennem det igen og måske var det mest mit behov for naturgruppe, der blev opfyldt.
I oktober fandt vi drømmehuset og flyttede derud. Dog var det i den anden ende af byen, end hvor børnehaven lå og hvor vi regnede med, at skulle bo. Nu stod vi jo i det dilemma, at tvillingerne jo ikke kommer til at gå i skole med dem, som de går i børnehave med.
Men samtidig havde vi det også sådan, at de havde flyttet institution en gang det år + flyttet til ny base to gange det år, så vi ville gerne give dem lidt ro og ikke udsætte dem for et flyt mere. Jeg vendte det kort med deres kontakt-pædagog, da vi lige var flyttet og hun mente, ikke vi skulle se det som et stort problem, da man ofte så, at de bedste venner fra børnehaven fandt sammen med andre i skolen.
Vi har prøvet at vende det til noget positivt, at de både får venner i den ene og anden ende af byen! Men hold da op, hvor har jeg haft mange søvnløse nætter over det.
Skæbnen ville så, at i december 2010 blev vores dreng indlagt med pludselig opstået ticks og adfærdsændringer – vi kunne slet ikke kende ham. Efter et utal af undersøgelser og prøver sendt til U.S.A. fik vi diagnosen “PANDAS”, som er en post-streptokok sygdom som angriber hans hjerneceller, men kun perioder, hvilket betyder, at han får ticks med mund og øjne samt ADHD-symp. – han er den første, på det sygehus vi er tilknyttet, der har fået denne diagnose.
Dette forløb tog rigtig hårdt på hans tvillingesøster. Hun var ulykkelig, når lægerne tog ham med til MR-scanning, EEG o.s.v. Hun ville være sammen med ham hele tiden, ville ikke i børnehave og græd stille tårer, når hun skulle med en af os hjem om aftenen – måske det var hårdere for hende end det egentlig var for ham.
Så set i bakspejlet har vores tvillinger jo været igennem rigtig rigtig meget i 2010.
Kæmpe smører for at komme til problemet. Jeg spekulerer så på det, at de ikke går i børnehave med dem, som de skal gå i skole med. Den dag de starter i skole, bliver det ikke bare en kæmpe omvældning det at komme fra børnehave og til skole, men de er pludselig helt alene, de skal til at lære nye mennesker at kende samtidig med skolestart.
Nu er især pigen begyndt at finde sammen med veninder og besøger dem i fritiden og binder faktisk måske nære “veninde-bånd” til dem, kan man mærke. Når så hun fortæller glædestrålende om deres oplevelser, når hun kommer hjem, får jeg et stik i hjertet.
Men på den anden side vil jeg jo også gerne give dem ro og tryghed, hvor de er i deres vante rammer. Det er overhovedet ikke noget problem at aflevere børnene i deres børnehave, for jeg kører lige forbi, når jeg kører på arbejde og så stor er byen altså heller ikke – måske 3,5-4 km til børnehaven.
Hver måned, når der kommer et månedsbrev fra børnehaven, skriver de om børn, der flytter til andre børnehaver og farvel til dem – så tænker jeg, er det os der er åndssvage eller hva’? Hvorfor tænker vi SÅ meget over det, om det er rigtigt eller forkert?
Jeg er ikke vildt begejstret over vores børnehave og måden tingene bliver gjort på, men børnene trives der og er glade for, at blive afleveret og det er jo det aller-vigtigste for os som forældre!
Gør vi forkert i ikke at flytte dem til en børnehave her i nærheden af os, hvor de kommer til at gå i børnehave sammen med dem, de senere kommer til at gå i skole med?
