Kære Else,
Først og fremmest, tusind tak forbi I er til. Jeg har fulgt med på sidelinjen og det har altid været nyttigt og nu har jeg selv brug for at komme ud med nogle bekymringer. Jeg skal prøve at gøre det kort.
Vi har den dejligste dreng på 2,5 år som har altid været nem, interesseret i omverden, udadvendt og kærlig. Deler altid sin legetøj og søger kontakt med både børn og voksne, glad, smilende og energisk.
Han startede i vuggestuen som 1 årig og har været rigtigt glad for det. Dog har utallige forkølelser resulteret i tilstoppede øre og sidenhen dræn som blev lagt i sidste februar. Vi kunne med det samme fornemme stor sproglig udvikling, så hørelsen har været noget nedsat.
Men I Sommer, blev vores familie udstationeret til udlandet, så han er startet i en ny institution med to nye sprog (engelsk og fransk) og han er i forvejen tosproget (dansk og russisk) og her starter min bekymring for alvor.
Han taler ikke!!! Han kan sige en masse ord på begge sprog men vi er ikke i nærheden af to-stavelses sætninger. Han bruger en hel del “eget sprog” og deri kan jeg sagtens fange enkelte ord men overordnet lyder det som volapyk.
Det skal siges, at han forstår alt hvad man beder ham om på begge sprog, fx kan jeg stå ude i køknet og bede ham om at gå ud i bryggers og hente kosten, eller finde maden til hunden i skabet m.m.
Han vil meget gerne hjælpe med alt, og vi forsøger virkelig involvere ham i alt og sætte ord på alt, gentage, bruge fysiske genstande til at vise og forklare fx – så dækker vi bord, vil du hjælpe mor med at finde tallerkner frem og stille dem på bordet o.l.
Siden vi flyttede, synes jeg at han er nærmest holdt helt op med at gentage ord, og dem som han gentager kommer helt forkert ud.
Yderligere, er det en kamp om at få ham i børnehaven (det er børnehave her og de starter i skole som 4 årige), han skriger og græder, og ofte når jeg henter ham, ser han forgrædt ud.
For nogle uger siden har jeg lagt mærke til at han er begyndt at skubbe andre børn på legepladsen, eller kan godt finde på at slå et barn, som han leger med, med en skovl.. I situationen, han er hverken vred, ked af det eller frustreret.. Han slår eller skubber, og så står han og kigger på det andet barns reaktion…
Vi griber selfølgelig ind og fortæller ham, at fx Clara bliver ked af det hvis du slår, du skal hellere ae hende osv. Men så gør han det igen… Det er ikke noget han nogensinde har gjordt før. Vi tænker, at det er simpelthen fordi han mangler sprog.
Han kan også finde på at løbe væk, og jeg skal virkelig hæve stemmen for at få ham til at stoppe, så forklarer jeg ham igen, at jeg ikke vil have at han løber væk mod vejen, det er meget farligt…
Men så bliver han trodsig og det resulterer i en konflikt. Og det eneste som hjælper lige nu er, at jeg truer ham med at gå… Fx. Hvis du ikke kommer over til mig, så går jeg… (Jeg har det rigtigt skidt med det men som sagt han reagerer ikke på andet).
Jeg er der hvor vi har overvejet at rejse hjem igen, da det er måske simpelthen for meget for ham med fire sprog oveni øreproblemer og nye omgivelser, hvor alt er anderledes, end han er vandt til.
Har vi rykket ham ud i en svær alder? Skal vi måske kun bruge et sprog hjemme? Eller bør vi rejse hjem, hvor det er mere overskueligt for ham? Hvorfor begynder han ikke at tale, jeg kan jo se at han forstår alt?
Kære Else, jeg er simpelthen ved at blive grå over bekymring for hans manglende sprog, at han er begyndt at kommunikere voldeligt overfor andre børn, og jeg aner ikke hvad er det rigtige lige nu…
Puha, undskyld, at det er blevet så langt men en hver råd tages imod med kyshånd.
Kærlig hilsen,