”Selvfølgelig får du at vide, at der er et barn, men hvordan skal du på nogen måde vide, hvordan livet arter sig med et barn, der bor halvt hos far og halvt hos mor? Hvordan moderen er, hvordan barnet er, i forhold til dig… jeg savner utrolig meget støtte og rådgivning.” Sådan skrev en sted-, pap- eller bonusmor til os.
Det er svært at komme ind i en familie, hvor der er regler, du ikke kender. Der er noget, man taler om og noget, man ikke taler om. Og der er noget, som man gør på en bestemt måde. Hver person i familien er med til at gøre det til en helt særlig familie. Og selv om du elsker din kæreste, så kan det ikke forhindre, at det er rigtig svært.
At elske en person betyder ikke, at man elsker alt, hvad der hører med til personen, f.eks. hans eller hendes barn. Det er svært at skulle lære hinanden at kende både som kæreste og som forældre. Og forholdet mellem kæresten og eks’en indebærer hyppigt store følelser, fordi de to netop ikke kan finde ud af at leve sammen.
Midt i al dette står du med dine egne følelser, ønsker og håb for fremtiden. Det var måske ikke dit største ønske, at få en kæreste, der har prøvet det hele én gang før.
Kæresten på bagsædet
Hensynet til barnet, som også har mange følelser i klemme, betyder at der stilles store krav til dig om tålmodighed og forståelse. Det betyder, at du må trække dig, hvis barnet har behov for sin forældre. Det handler også om aftaler, der ikke holder, fordi ekskonen bliver syg, og barnet alligevel skal være hos far.
Og ferier, der skal planlægges ud fra barnets og eksmandens ferier. Det handler om, at barnet er vant til at sidde på forsædet i bilen og ikke skal føle sig afvist, så det bliver der ikke lavet om. Eller den lille er vant til at sove i dobbeltsengen. Så hvor er det nu lige, du skal sove?
Hensynet til barnet
Man kan let føle sig henvist til andenpladsen. Samtidig forventes det, at man som den voksne syns, det er helt ok, at der skal tages hensyn til barnet. Også omgivelserne forventer, at man kan klare skærene og være en god ny ven for barnet. Og ofte forventer man det også af sig selv. Og bliver skuffet over, at det er langt vanskeligere, end man havde forestillet sig.
Fortæl hvordan du har det
Selv om det er svært, så tal alligevel med din kæreste om, hvordan du har det. Fortæl uden at anklage hverken dig selv eller andre. Find ud af, hvad der sker på din egen banehalvdel og fortæl det. Som de voksne skal I løse det i fællesskab.
Og de første skridt er at høre, hvordan hinanden har det og få lov til at fortælle. Alt dette skal barnet ikke høre eller være en del af, det skal foregå mellem de voksne, når barnet ikke er til stede.
Følelser fylder meget, når man er ked af det. Det er et tabu at tale om, at man også kan være vred på et barn, fordi det fylder rigtig meget. Og mange af de følelser, der handler om, at du føler dig tilsidesat, kan være svære at dele med kæresten. Kæresten er nemlig ofte i et dilemma med at skulle dele sin opmærksomhed mellem dig og sit barn.
Få hjælp
Når der er mange følelser på spil, er der en risiko for, at du kommer til at gøre én af parterne til skurken. Enten barnet, din kæreste eller eks’en. Eller du påtager dig selv hele ansvaret ”Jeg duer ikke til at være papmor”. Følelserne skal hverken undertrykkes eller tage al pladsen.
Tal derfor også med en klog person om det. Én der ikke giver dig ret, for så bliver du bare bekræftet i elendigheden. Og heller ikke én, der fortæller dig, at du skal tage sig sammen, for det bekræfter, at du ikke duer.
Små skridt
Tid er en væsentlig faktor. Lad den arbejde for dig. Prøv at finde ud af, hvornår det fungerer godt mellem dig og din kæreste og hans barn, og brug din energi på at få mere af det. Du kan ikke bestemme, om barnet skal være det, men du kan være med til at bestemme, hvordan og hvor meget du skal deltage i og kan klare. Små skridt i den rigtige retning er bedre end et stort skridt, hvor du risikerer at snuble.