Børn er meget forskellige, og derfor reagerer de også forskelligt på at få en lillebror eller en lillesøster. Især betyder børnenes udvikling, temperament og forhold til de voksne (mor, far, bonus-mor/far, og så videre) meget for, hvordan forældrene skal håndtere situationen. Uanset om man er født på et slot eller i et socialt boligbyggeri. Nedenunder kan I se, hvad I kan overveje i forskellige aldersgrupper.
Det lille barn under 3 år
Hvis barnet er tre år eller derunder lærer det af de umiddelbare oplevelser, der kommer. Det allerbedste er, at tage alt i barnets tempo. Måske er interessen for det nyfødte barn i liften stor. Måske er den lille.
Pres ikke barnet til noget. Giv barnet lov, hvis det gerne vil holde, klappe, kysse og røre. Se din rolle som hjælper for begge børn. Sæt dit store barn til rette i sofaen, og lad den lille ny komme op på storebrors eller storesøsters skød. Hjælp dem godt til rette, så den nyfødte ligger godt placeret hos sin storebror/søster og nyd de få øjeblikke, det går godt.
Måske begynder den nyfødte at græde, hvis dit store barn kommer til at klappe lidt for hårdt, eller er der en pludselig bevægelse. Benyt lejligheden til at trøste den lille og sikkert også det større barn. Du kan fx sige: ”Hov, babyen kunne ikke lide, at du kyssede så meget… Prøv hellere med sådan her.” De allermindste børn har en kort hukommelse, og i de fleste tilfælde går der ikke lang tid, før storesøster eller storebror har glemt tiden før den nyfødte eksisterede.
Børn over 3 og frem til 10 – 12 år
I modsætning til de allermindste børn kan man godt forberede de lidt større på mere end tre år. De har måske flere erfaringer med babyer, og de kan i mange tilfælde forstå, at der er mange ting, som den lille ikke kan. De ved godt, at den lille ikke kan lege endnu, skal have sutteflaske eller ammes, og at de selv skal være forsigtige, når de skal være sammen med den nyfødte. Jo mere modent barnet er, des mere kan det forstå af, hvad der foregår.
Børn i begyndende pubertet eller teenagere
Mange børn i puberteten synes, det er pinligt, at mor eller far venter barn igen. Alle børn i den alder ved, at et barn er resultat af sex. Nogle unge er direkte flove over så åbenlyst et bevis på, at de voksne her et seksualliv og er måske fjendtligt stillet over for barnet. Lad den unge nærme sig den nyfødte i sit eget tempo.
Pres ikke interesse for- eller et forhold til det nyfødte barn igennem. Hvis I venter til den unge er parat til forholdet, så får I måske den glæde, at det bliver en rigtig dejlig kontakt, de to får. Det begynder i mange tilfælde, når det mindste barn begynder at smile til storebror eller storesøster.
Dine, mine og vores børn
Måske er du del af en familie, hvor I har dine-, mine- og vores børn. Det rummer mange fordele, for så er der jo masser af erfaring at trække på. Måske er det første gang for den ene forælder, og så skal den anden med mest erfaring være opmærksom på, at der er mange måder at gøre tingene på. Hvis den nybagte mor for eksempel står og fumler med bleen, så skal den mere erfarne far lade hende klare det selv, men også være parat med råd og dåd, hvis hun spørger ham.
- De enkelte børn i børneflokken får opmærksomhed (nok)
- Afpasse kontakten mellem børnene ud fra de enkelte børns behov
- Acceptere at især de ældste børn kan have svært ved at tilpasse sig en ny søster eller bror
- Opfange misstemning mellem de voksne, hvis der er flere hold forældre involveret
- Rydde op i gamle konflikter mellem de voksne, hvis det er muligt
For børnene er det næsten altid dejligt at få søskende. Men det afgørende er, at forældrene og deres tidligere partnere håndterer situationen på en god måde. Forældrenes fornemste opgave et at hjælpe børnene, så de får et godt forhold til hinanden – også til deres nye bror eller søster. I perioder vil det være en berigelse, hvor børnene har glæde af hinanden, men i andre situationer vil der være konflikter. De kan ofte bunde i uløste konflikter i de gamle parforhold.
Kilde:
Lær at løse konflikter. Marion Thorning. Frydenlund 2005.
År 1 – når I har fået barn. Else Guldager. Lindhardt og Ringhof 2008.
Familieretshusets råd og vejledning.