Alle børn vil på et eller andet tidspunkt blive i tvivl, om de mon er deres forældres barn. “Hvis jeg var deres rigtige barn, så ville de ikke skælde mig så meget ud”. Hvis barnet synes, at det ikke ligner forældrene, så kan tanken opstå. Det kan også være noget de voksne siger til hinanden, og som de ikke regner med, at barnet hører.
Det kan ikke holdes skjult
Voksne tror ofte, at man kan skjule væsentlige ting for børn. Det er langt fra altid, jeres barn kommer frem med sin mistanke, men det betyder ikke, at hun ikke har den. En væsentlig ting for et barn er, hvordan det er kommet til verden. I gamle dage troede man, at man kunne skjule, hvis et barn var adopteret. Men det kom stort set altid frem. Nogle i familien fik fortalt det direkte eller ved en fejltagelse. Og det gav store konflikter, sørgelige brud og mange psykiske problemer for de berørte børn og voksne.
Vi er blevet klogere
I dag fortæller forældre deres barn, at det er adopteret. På den måde hjælper de barnet lige fra første færd, at det er ok at tale om det.. Åbenheden kan være svær, men den er bedre for børn end hemmeligholdelse. Den samme mulighed kan også anbefales for børn, der er kommet til verden ved hjælp af assisteret befrugtning.
Mange andre ved det
Når I har fået hjælp til at blive gravide, vil der altid være nogle, der ved det. I har sikkert gået længe og ventet på, om stregerne i ruden ved graviditetstesten ikke snart stod på positiv. Familien er begyndt at undre sig, I er blevet spurgt, hvornår I skal have børn. Vennerne får børn og ser, at det ikke er lykkedes for jer. Så taler I om at søge hjælp, og det ved mange mennesker. Når barnet bliver født, er der rigtig mange mennesker, der ved, at I har fået hjælp og måske også, hvilken hjælp I har fået. Det er umuligt at holde det skjult for barnet.
Åbenhed
Så tag fat i den sandfærdige historie, når barnet begynder at spørge. Fortæl jeres barn, hvordan det er blevet til. Vent ikke med det. Hvis det er andre end jer, der fortæller jeres barn det. Så ved I ikke hvad og hvordan det er blevet sagt. Og i værste fald siger jeres barn det ikke til jer, at det har fået det at vide. Og jeres barn vil skulle bære på det alene.
- man kan ikke skjule vigtige ting for sit barn
- fantasien er ofte værre end sandheden
- vær åben og ærlig
- regn med at der er vil være nogle, der fortæller jeres barn det, hvis ikke I selv gør
- for barnet er det af stor betydning at vide, hvordan det er blevet lavet
De svære følelser
Når I beslutter jer til at fortælle sandheden om befrugtningen, vil jeres egne følelser blive berørt. Det er lettest, hvis I selv er afklarede om, hvordan I har det med at have fået assistance. Men hvad skal der til, for at være afklaret? Og er man nødvendigvis afklaret begge to på samme tid? Der kan opstå usikkerhed og bekymring i løbet af barnets opvækst. Og det kan handle om, at det er svært at være både den, der ikke kunne få et barn. Og det kan være svært at være den, der godt kan få et barn. Følelserne vil kunne dukke op igen, for de kan ikke afklares én gang for alle. Det bedste råd er, at I får talt åbent med hinanden, når det er vanskeligt – så I er bedst muligt afklaret, inden I taler med jeres barn.
Kilder:
* Kunstig befrugtning omfatter al lægelig behandling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller (Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, 2006).
Statistik over kunstig befrugtning fra Sundhedsstyrelsen.
Helene Goldberg og Maruska la Cour Mosegaard: Slottet med de mange værelser. Turbine 2009.