Forberedelse er altid godt.
I har sikkert en ide om, at jeres barn snart er klar til at flytte fra ble til toilet. Sker det i forår, sommer eller eftersommer er det rigtig dejligt for jer alle sammen. Her er ikke så meget overtøj, som eksempelvis flyverdragter og overtræksbukser, der skal af, før toilet eller potte kan nås. Det er godt for en begynder, som endnu ikke har helt superstærk kontrol over de muskler, der lukker af for urin eller afføring.
I kan derfor hjælpe jeres barn ved at give det tøj på, som let kan tages ned fx bukser med elastik, og for pigernes vedkommende også nederdel/kjole. Hvis jeres barn går helt uden tøj på om sommeren, så kan det være en hjælp til at blive opmærksom på fornemmelserne fra blære og tarm – og det der kommer ud, når barnet tisser eller laver.
Hvad er det, der sker?
Det første trin mod blefri zone er, at dit ban kan begynde at mærke, når det har lavet eller tisset i bleen. Måske fortæller det også, om hvad det har gjort i bleen, lige når det er sket. Det er næsten altid afføringen, barnet mærker først. Det stopper op og begynder at stå og trykke, bliver rød i hovedet osv. Det næste trin er, at det måske går lidt for sig selv, når det kan mærke fornemmelsen fra endetarmen, af at noget er på vej.
Potte eller toilet?
Det er lidt forskelligt fra barn til barn, hvad det helst vil. Enten sidde på en potte eller på en særlig lille indsats på toilettet (husk en lille skammel til fødderne). Det er selvfølgelig klogt at vælge det, som barnet føler sig bedst tilpas med.
Du kan købe potter med alverdens dingenoter (fx et rat som om man kører bil). Men barnet skal jo ikke lege, det skal lære at gå på toilettet eller potten, når det skal have afføring eller tisse. Det er hverken leg, TV-kiggeri eller historielæsningens tid. Lad det foregå på toilettet, så er det klart, hvad der skal ske.
Dit barn skal erfare sammenhængen.
Måske skal dit barn vænne sig lidt til at sidde på potten eller toilettet. Lad det prøve at sidde der fx lige efter et måltid, når I har lidt god tid. Er I heldige, tisser eller laver barnet i potten/WC-et, og der begynder efter nogle gange at være en sammenhæng for barnet. Efter et stykke tid så ved det, hvad der er meningen med det hele. I forløbet med at blive renlig har dit barn brug for jeres opmærksomhed og omsorg. Det er godt, hvis det kommer til at foregå, så jeres barn føler, det vokser med opgaven. Fx at udfordringerne for jeres barn, passer til dets udvikling og modenhed her og nu. Er I i tvivl og har brug for sparring, kan sundhedsplejersken eller pædagogerne i børnehaven være gode at snakke med.
- Perioder med store forandringer (en ny baby i familien, flytning, skilsmisse mv.) er dårligt egnede til, at jeres barn træder ud i blefri zone.
- Årstider uden for meget overtøj er bedst egnede.
- Det er en god ide at fortælle pædagogerne, I har tænkt jer, jeres barn skal lægge bleen. Så bliver der en sammenhæng i det for jeres barn.
- I kan med fordel planlægge, at barnet har tøj på, der er let at få af og på.
- Det er en god ide at barnet kommer på toilettet efter måltiderne, før og efter søvn og før og efter I skal ”på tur”.
Det er nu, de voksne er opmærksomme.
Når barnet tydeligvis kan mærke sine fornemmelser fra endetarmen inden afføringen har passeret, så er tiden inde til at få barnet på potte eller toilet. Kommer der noget i potten, så er barnet ofte ret optaget af, hvad det er. Det er også godt for barnet at blive anerkendt, ”Hov, der kom en lort i potten. Det var da godt”. Men det er jo en helt almindelig ting, som alle gør. Så en overstrømmende ros og alt for meget opmærksomhed er ikke så smart. Det kan faktisk få den modsatte virkning, fordi barnet nu føler, at det skal ”præstere noget”, så mor eller far kan blive glad.
De fleste børn bliver først renlige med afføringen fordi det er lettest at kontrollere rent muskulært. Lidt senere har de også lært at holde igen, når de skal tisse. Det kræver en vis neurologisk modenhed (altså hjernens udvikling), før barnet kan styre det. Og selvfølgelig skal barnet også kunne slappe af i musklerne, så det kan tisse på potte eller WC.
Kilde:
Sunde børn. Sundhedsstyrelsen 2010.