Hej
Vi har en datter, som netop er blevet 5 år gammel. Hun lærte at gå på toilettet for 2 år siden, men hun tisser og laver stadig i bukserne med jævne mellemrum. Nogle gange kan det ske 1-4 gange på en uge, andre gange kan der gå en måned imellem uheldene.
Som regel er ferierne uden uheld. Uheldne startede i børnehaven, da hun var 3 år gammel. På det tidspunkt var der en del problemer i børnehaven (stor udskiftning af personale inden for det første halve år, ingen fast ledelse det første halve år, ofte introduktion af nyt personale).
I det forgangne halvandet år er tingene i børnehave stabiliseret og hun har en god gruppe, som hun kan lide at komme i. Hun har stor tillid til sine pædagoger.
I foråret led hun af forstoppelse og hendes læge ordinerede Medilax, som også hurtigt hjalp. Nogle gange var hendes uheld på det tidspunkt en følge af forstoppelse. Hun fik Medilax i en måneds tid og har kun anvendt det et par gange siden da. For os ser det ikke ud til, at hun lider af kronisk forstoppelse.
Lidt familie baggrund; Hun er storsøster med en lillebror på 2 år.. Hendes fødsel var med en del komplikationer og vi tilbragte ca 2 uger på hospitalet før vi kom hjem. Dettte har muglivis medført, at vi har været overbeskyttende over for hende. Vi taler tre sprog i hjemmet, hvorfor hun er tre-sproget. For tiden går hun til ekstra sprog-gruppe for børn med flere sprog.
Det seneste års tid er uheldene typisk sket;
– Når hun har været ude og lege (pædagogerne mener hun er for travle optaget til at gå på toilettet)
– Hun lejer inde sammen med andre eller alene, efter uheldne har hun fortalt, at hun ikke gik på toilettet fordi hun var bange for at andre børn skulle tage hendes legetøj eller de vil ødelæggen hendes leg hun havde startet.
– På biblioteket nær hun har set film. Efter uheldne har hun fortalt at hun var bange for at andre børn ville tage hendes plads.
– Mange gange efter uheld siger hun, at hun ikke mærkede at det skete.
– Mange gange fortæller hun ikke, at hun har haft et uheld, og der kan gå lang tid inden nogen opdager, at hun har haft et uheld.
Hun har udvist typiske jaloux følelser overfor at have en lillebror. Vi kan dog ikke helt forstå, at hun godt kan lide at lege, at hun er en baby. Vi føler ikke selv, at vi baby’er hverken hende eller hendes lillebror og vi bruger meget tid på at være sammen med dem begge.
Vi er ved at blive meget frustrede over denne situation og vi har ikke altid været i stand til ikke at skælde hende ud for at have uheld.
Vi håber meget, at I kan være behjælpelige med nogle forslag, til hvad vi kan gøre.
Med venlig hilsen
