Hej!
Først tak for jeres råd, som jeg altid er meget glade for og flittigt brugt i vores lille familie.
Derefter har jeg et par ting. Jeg har en dreng på 2 ½ år og en pige på 16 måneder.
Min store bruger stadig sut og vil gerne have nussekluden med sig. Vi har snakket lidt med dagplejemoren, og hun siger som vi selv ser det, er han meget selvhjulpen og vil gerne selv tage sko og jakke og tøj på. Han er også ved at komme efter det med ordene og siger ikke mange lange sætninger. Men det kommer stille og roligt.
Jeg tænker på, hvordan vi gør ham børnehaveklar med ikke at sove med sut.
Han har vist interesse for potten, men den er væk igen, og vi gør ikke noget ved et. Synes det er vel tidligt at begynde at gøre noget, da jeg mener han skal være helt klar. Selv om vi har pres fra bedsteforældre og andre.
Så er han meget efter sin lille søster. Hun får skub bliver slået så tårerne står ud af hende. Og hun biler virkelig ked af det. Vi siger jo han skal lade være, men det bliver mest til at han griner og smiler og siger nej. Eller begynder at sige min traktor, min mor, eller hvad den lille nu lige har fat i.
Han har været lidt svært at køre ind i dagplejen, for han er tryghedsøgende, og vil helst have, at vi har været om ham. Han bevæger sig mest i sin komfortable zone, indtil han har set tingene lidt an, men så kan han også styrte derud af med 110 km, i timen. Og der er mit spørgsmål hvad gør vi med børnehave????
Vi har valgt en, men ved ikke, om vi flytter et andet sted hen inden længe, da vi ikke ved noget ang. mit arbejde. Og derved vil jeg helst have, han går i den børnehave der ligger tættest på og så vi begge kan bringe og hente??? Og så overvejer jeg indkøring, og om det skal være en stor eller lille børnehave???
Så er der lige en ting til. Som sagt ved vi ikke noget om mit arbejde, da jeg lige er startet. Det er et lidt krævende job, som jeg ikke mener passer ind i vores nuværende situation. Jeg vil gerne vægte vores børn, og den tid sammen, vi kan få, er der noget forkert i det????
For det kan jeg godt komme til at føle, efter et par år væk fra arbejdsmarked, og barsel med to små. Jeg føler ikke der er plads til forældre på arbejdsmarked???
Mit drømmejob, vil være 30 timer, så der er plads til børnene og alt det vi kan sammen. Jeg kan knap tage sygedage med børnene (barnets første sygedag), uden at det bliver bemærket, og det går mig på.
Hvad er det for et samfund, der vil have effektive medarbejder og børn på en gang????????
Vil det være en ide at blive hjemmegående for en tid???? Vil det skade børnene senere??? Kan ikke rigtig finde det rigtige, hvor jeg kan trykke på det og sige, DET er løsningen, men håber, at I måske kan komme med nogen ideer???
Mange hilsner fra –