Hej Else
Min søn er lige fyldt 8 måneder, vejer ca. 9 kg og er ca. 71 cm Han trives godt og er glad. Han er rigtig godt i gang med andet mad. Ofte (inden for de sidste par uger) får han ikke bryst i løbet af dagen. Men det er så fordi, han har fået om aftenen, natten og tidlig morgen.
Mit spørgsmål går på, om det er realistisk at vende ham af med at få bryst om natten – altså i tidsrummet 19-5/6?
Han falder i søvn kl. 19 og vågner ofte først ved 01-03-tiden, hvor jeg giver ham bryst. Men han er nu begyndt at vågne igen alt imellem en time eller 2 efter igen, hvor jeg så også giver ham bryst. Nogle nætter har han fået mælk 2-3 gange om natten. Han spiser meget, synes jeg, i løbet af dagen, og jeg tror ikke, at han er sulten om natten.
Min kæreste har fri i næste uge, og vi vil gerne bruge den uge på at lære ham at falde i søvn uden bryst om natten. Men er det realistisk? Han kan godt falde i søvn selv i sin barnevogn om dagen. Altså at han ikke skal have mælk i måske 10-12 timer, men bare vand måske? Hvor mange amninger bør han få i døgnet, når han er 8 måneder.
På forhånd tak. Håber mine spørgsmål er til at hitte rede i.