Hej Vibeke.
Jeg har et spørgsmål angående søvn. Min søn på 20 måneder har altid sovet godt. Sover fra kl. 19 til 7, bliver lagt i seng hvorefter vi siger god nat og går, og så ligger han og falder i søvn selv. Har det sidste halve år sovet igennem uden at vågne i løbet af natten.
Men… For to uger begyndte han pludselig at blive meget ked af det og hysterisk, når han blev lagt i seng, og vi har lige siden måtte sidde inde ved ham til han falder i søvn, eller gået ind til ham flere gange indtil han falder i søvn efter at have grædt i et stykke tid. Ligeledes om natten vågner han omkring midnat og græder igen, vi går ind og må sidde der til han falder i søvn, han virker helt utrøstelig, når vi går.
De sidste par dage har vi givet op, og han er endt inde i vores seng, hvor han sover bedre, og alle er “glade”. Men det er en glidebane, og jeg ønsker ikke at han får så dårlige sovevaner, når han nu netop har været så god til at sove.
Vi fik en lillesøster for 2 mdr. siden, men jeg tænker, at det er en lidt sen reaktion, hvis det skulle skyldes hende? Han er desuden meget glad for hende.
Jeg søger nogle råd om, hvordan jeg hjælper min søn igennem denne udvikling, uden at give ham dårlige vaner? Er det okay at lade ham græde til han selv falder i søvn? Eller er det bedre at skulle sidde der, til han falder i søvn? Jeg mener at de fysiske rammer er i orden, der er køligt, han spiser rigeligt til aftensmad og vanerne forinden har altid været de samme.
Underligt nok sover han stadig helt normalt og roligt til middag, både i vuggestuen og herhjemme i weekenden. Det er kun aften/natten der er blevet et problem.
På forhånd tak.
Vh