Hej Vibeke
Vi har virkelig brug for hjælp til at løse to udfordringer, vi har med vores ældste datter på knap 4 år. Beklager den lange beskrivelse, men vi synes, du skal have det hele med!
Vi blev udstationeret sidste år, og efter 3 måneders ophold startede vores ældste datter, på dengang 3 år, i børnehave. Hun havde på det tidspunkt været blefri i over et halvt år. Det var en svær tid for hende, for det var meget anderledes fra hendes danske vuggestue, som hun savnede meget. Her minder det mere om en skole i form af 0. eller 1. klasse. Derudover skulle hun forholde sig til et tredje (hun er tosproget) sprog, som hun hverken forstod eller talte.
Hun var meget ked af det ved aflevering, når mor og lillesøster forlod hende (sådan må hun have følt det). Hun var der kun fra 9-12.30. Lillesøster forsøgte at starte i februar i år.
Hun ville ikke gå på toilettet i børnehaven og i det halve år, hun gik der. Hun ville kun, når mor gik med, når hun skulle hentes. I det halve år, hun gik der, benyttede hun ikke toilettet én eneste gang uden mor.
Da storesøster ikke rigtig trivedes der, og lillesøster slet ikke havde en god start, flyttede vi begge børn til en ny børnehave i marts i år. Her gik indkøringen godt, og begge piger havde en god start og er glade for at være der. De er der begge fra 9-15 (vi har ca. 30-40 minutters transport oveni).
MEN storesøster vil stadig ikke bruge toilettet. Og det er bare for lang tid at holde sig fra 8.30-16.00. Alt alt alt for lang tid.
Storesøster nægter desuden at spise mellemmåltider og drikke sin vand (vi har også prøvet med juice, saftevand og sjove vandflasker), men hun ved, at hun jo så skal tisse. Og i 35 graders varme er det ligeledes for lang tid at gå uden at indtage væske. Hun bliver pylret, har konstant sit tøjdyr hos sig og vil ikke deltage i aktiviteter med de andre børn. Vi formoder, at hun er sulten/tørstig og kæmper for at holde sig, hvilket hun ikke ville kunne, hvis hun leger.
Vi har haft et rigtig godt samarbejde med lærerne i børnehaven i forsøg på at få hende til at bruge toilettet.
Vi har diskret og uden tvang prøvet følgende (altså uden at lillesøster skulle opleve, at vi havde meget fokus på det): 1. vi sørger for, at hun får rigeligt at drikke hjemmefra, og at hun ikke får tisset af, så hun kunne tisse for åben dør med mor/far i børnehaven ved ankomst i forsøg på at få hende gjort tryg ved at bruge toilettet, mens de andre børn og lærere var i det tilstødende lokale.
I starten kunne hun ikke, men efterhånden kom det. Er det vores ”unge pige i huset”, der henter, vil hun ikke tisse i børnehaven! 2. lade hende følge med sin veninde på toilettet, hver gang veninden skulle tisse – Storesøster gik med, men tissede ikke selv. Hun talte dog om, hvordan veninden gjorde, så det brugte vi, når vi skulle med hende. Altså “bare gøre ligesom veninden”, hvilket var en succes. 3. lade hende være og blot med jævne mellemrum spørge hende, om hun ville ud at tisse – præcis som de andre børn bliver spurgt. Hun har fået at vide, at hun bare selv kan gå derud, hvis hun skal tisse. 4. lade læreren, som hun er rigtig glad for, gå med hende. 5. sørge for at døren er lukket, så andre ikke kan komme ind. 6. her til sidst har vi talt med hende om, at det jo ikke er rart at skulle holde sig (hun siger også, at hun gerne vil blive hjemme, fordi hun ikke kan lide at skulle holde sig), og at det kommer til at gøre ondt i maven.
Ligesom hun nogle gange kommer til at tisse en lille smule i bukserne, hvilket jo heller ikke er rart. Når vi spørger hende, hvorfor hun ikke vil, får vi forskellige svar: 1. det vil hun bare ikke. 2. hun kan ikke lide de små toiletter, hvor toiletbrættet har et hul foran. Hun har en gang oplevet, at hendes bukser blev våde, fordi hun tissede over toilettet – men det er lang tid siden og er ikke sket siden “hun gør som veninden, der trækker bukserne helt ned om anklerne”. 3. hun kan ikke lide, hvis de andre børn kommer ind. Måske har hun grebet nogle af dem fra vores spørgsmål. Om det er fordi, hun er utryg eller har behov for kontrol, ved jeg ikke. Hun er et lidt tilbageholdende og genert barn, der hellere observerer end deltager, hvis hun ikke er helt tryg. Børnehaven har dog ikke oplevet lignende udfordring og ved nu ikke, hvad de skal stille op. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende, så hun kan tisse i børnehaven – uden at mor eller far er til stede?
Hjemme og blandt danskere er vores store pige glad, snakker som et vandfald, er rigtig god sprogligt og udviklingsmæssigt. Og hun er lige blevet storesøster igen og stoppet med at sove til middag. Det har naturligvis givet en reaktion i form af ekstra morsyge og ekstra træthed om aftenen med en bestemt lille dame, der ikke sparer på sætningen “jeg VIL IKKE xxxxx”. Vi spiser nu en time tidligere end normalt og putter en halv time tidligere. Hun falder i søvn med det samme.
Dette leder til mit andet spørgsmål. For storesøster vågner hver nat og kalder på mor. Enten har hun drømt om dyr og er bange for dem og for mørket på værelset. Eller hun savner sin mor og vil ikke sove, når mor forlader værelset. Hun deler værelse med sin lillesøster, så hun sover ikke alene. De bliver puttet sammen, hvor vi er hos dem, til de falder i søvn (dette har tidligere givet rolige nætter). Vi har også dørene mellem pigernes værelse og vores soveværelse åbne, så hun kan se mor og far, når vi ligger i sengen.
Lyset i gangen er tændt. Hun har altid haft en tendens til at sove dårligt; mareridt, night terror (hvor hun ikke var kontaktbar) og vågne for at tjekke, at vi var der og sikre sig, at vi ikke forlod hende.
Men nu er det slemt. Især fordi mor skal tage sig af baby og amme. Storesøster bliver virkelig gal. Græder på en måde, som lyder mere klynkende, sur og beordrende end egentlig gråd (ked af det eller bange). Når hun vågner går vi ind og giver hende knus og kys, putter hende og siger, at vi er her og godnat. Hun vil ikke have, at vi går.
Det gør vi dog og bliver ved med at kigge ind til hende og både derinde og fra de andre værelser sige, at “vi er lige her, godnat min skat”. Hun siger “jeg VIL IKKE sove”. Ofte ender det med, at far sover hos hende på en madras på gulvet. I starten protesterede hun over, at mor ikke var der, men har nu accepteret far.
Vi har aldrig før sovet hos hende, og hun har ikke sovet i vores seng. Det skal tilføjes, at sover vi på hotel, hvor alle sover i samme rum, er der ingen vågne nætter, så det handler temmelig sikkert om tryghed!
Eller? Men hvordan hjælper vi hende gennem søvnen uden vågne nætter, så både hun og vi forældre kan få en ordentlig søvn – og begge forældre sove i soveværelset frem for børneværelset?
Hilsen