Hej Anne.
Håber du kan hjælpe mig lidt til at forstå min søns reaktion.
Det er sådan jeg har ofte oplevet Frederik (22 mdr) er begyndt at “blive sur” eller sådan lidt ligeglad med mig når far fx er hjemme. Jeg tænkte det kunne være han var blevet lidt farsyg, for så ofte ser han ham jo ikke, hvilket også er fint. Det jeg så bare syntes er mærkeligt er at selvom han vil far lidt mere til tider, er det ikke sådan jeg ikke kan være alene med ham, tage ham i bad, putte ham osv. Han vil også gerne med mig ud at lave mad fx.
Jeg har dog lagt mærke til at hvis jeg er begyndt at sige nej til ham, eller fx “mor skal ikke med ud at gå denne gang” bliver han “sur” på mig og vil hverken sige farvel eller Hej igen..
Altså hvis jeg ikke lige er der eller gør hvad han gerne vil jeg gør, kan han “afvise” mig resten af dagen? Hvis far siger nej tager Frederik det som et nej, men bliver ikke “sur” på ham som ved mig? Forstår det bare ikke? :-/ jeg lå engang for ikke så længe syg med omgangsyge, hvor han var rasende og mener rasende på mig i nogle dage? (Jeg lå i et døgn ca hvor han imens var sammen med far, sådan jeg kunne få ro). Han vil rigtig gerne hen til mig, men det kunne ikke lade sig gøre. Omvendt tog far væk en hel weekend til Fyn og dette siger han intet til?
Min kæreste siger blot det er fordi vi har et stærkt bånd, mig og Frederik? Det skal desuden siges det er mug der har gået med ham hjemme på barsel i 13 mdr.
Håber I kan give lidt feedback!
Mvh.