Hej
Jeg har den skønneste datter på 24 måneder, som er mit et og alt.
Jeg har rigtig svært ved at være væk fra hende. Det går dog fint, når hun er i dagpleje, bliver passet af hendes far og hvis det bare er kortere tid hun skal passes af andre.
Hun er to gange før blevet passet med overnatning hos hendes bedstemor (min mor), og det er gået rigtig fint begge gange. Hun har et rigtig godt forhold til hendes bedstemor, og hvis min datter skal passes, er det altid bedstemor der passer hende. Jeg er helt tryg ved, at det min mor skal passe hende.
Nu er det så igen blevet aktuelt med en overnatning hos bedstemor på lørdag, da min kæreste og jeg (min datters far) skal til fødselsdag.
Jeg har det rigtig skidt med, at hun skal passes, ikke mindst fordi jeg skal undvære hende en hel nat.
Det skal siges, at det altid går fint, når hun bliver passet.
Min kæreste synes, jeg er lidt fjollet, men han er nok heller ikke helt så knyttet til hende, som jeg er. Hun er mit ubetingede drømmebarn og på grund af min kærestes arbejde, er jeg tit alene med vores datter i hverdagene.
Jeg har nok ikke det store behov for at komme ud og har det egentlig bedst, når jeg er sammen med min datter. Men selvfølgelig har jeg også brug for at komme ud engang imellem.
Er lidt i tvivl, om det er ”okay” at have det sådan. Skal jeg ignorere mine følelser og få hende passet, eller skal jeg tage dem alvorligt og lade være med at få hende passet? Er godt klar over, at det ikke er holdbart, at hun aldrig bliver passet, men jeg har det virkelig skidt med, at skulle undvære hende.
Hilsen