Hej…
Jeg har 2 forskellige spørgsmål.
Første spørgsmål går på min baby på 4 måneder… Han vil pludselig ikke tage sin sut mere, hvordan kan det være, og kommer han til det igen?
Da han var helt spæd fik han en sut fra start af og han accepterede den. Det var en mam sut, silikone… Da han så var 2 måneder var det som om han havde svært ved at få ordentligt fat på den, tabte den nemt og den var ikke så god som før. Prøvede så med en alm rund i latex/naturgummi str. 6 mdr.+. Den sugede han ind og suttede glad på og holdt den nemt i munden selv. Nu gider han den bare ikke. Spytter den hele tiden ud, og når han skal sove ligger den bare i hans mund, uden han sutter på den, han siger bar sådan en mmmmm-mmmm lyd men falder til ro med den i munden uden at sutte på den. Han er rigtig glad for sine nusseklude, krammer dem, nulrer dem rundt i sit ansigt og sutter på dem…
Jeg har prøvet andre sutter til ham, men dem gider han slet, slet ikke.
Kommer han til at tage sin sut igen og hvorfor vil han den pludselig ikke mere?
Det skal siges at han får flaske og falder tit i søvn når han spiser lige inden sovetider.
Mit andet spørgsmål går på min store dreng som er 4 år og 2 måneder. Han spiser meget lidt og meget selektivt. Han har aldrig været det store “madøre” og kun spist hvis han var sulten og ikke så meget ad gangen og holdt sig til bestemte retter…. I nogle perioder spiser han godt/normalt og det jeg serverer uden diskussion, men i lange perioder er han så svær i forhold til mad. Da han blev storebror i december nægtede han nærmest at spise i 14 dage. Der røg ca. en halv bolle ned på en hel dag. Det gik så over da han kom i børnehave igen, og han begyndte også at spise normalt hjemme igen.
Han vil ikke smage på nye ting, alt skal være på hans måde og hvad han kan lide skifter fra dag til dag. Han er meget vedholdende i ikke at ville spise, især aftensmaden, og hvad han plejer at kunne lide kan han pludselig ikke lide mm. I børnehaven spiser han fint, varieret og det mad, de serverer, “er det rigtige”.
Hvis jeg så laver noget mad jeg ved han spiser i børnehaven, f.eks. Tomatsuppe med pasta i/til, boller i karry, bulgur mm. vil han stadig ikke spise det eller smage det, fordi så ser det ikke rigtigt ud i min søns øjne.
Eller også vil han gerne have maden og så er det måden det bliver skåret ud på eller lignende der tricker ham til ikke at ville røre det.
Han hader at blive fedtet om munden og få klistrede fingre, og det kan også få ham ud af kurs ved madbordet og fraholde ham fra at spise ting han ellers godt kan lide.
Jeg ser lidt det her mad-“problem” som en kamp om noget andet, for der er altid et eller andet med det mad. Hvis vi prøver at imødekomme hans ønsker (eks: “jeg kan ikke lide pølsehorn, jeg vil kun spise brødet. Tag pølsen ud.” Det gør så, at så er brødet ødelagt og han vil slet ikke have noget.) og der er bare noget andet galt. Vi prøver ikke at lave en scene ud af det og prøver ikke at give det for meget opmærksomhed, samtidig med vi sætter grænser.
Jeg tænker egentlig at det vel er normalt i denne alder? Altså at mange børn har sådanne perioder i selvstændighedsalderen? Jeg er ikke så bekymret, når jeg ved han spiser i børnehaven. Men det går min kæreste (hans far) meget på, og han tror vi takler det helt forkert, siden han er sådan angående mad. (Han er generelt en viljestærk dreng). Min kærestes forslag er nu, at han må få dessert hver dag, hvis han spiser sin aftensmad eller smager på noget nyt…. Jeg er dog imod det, da jeg synes det er et skråplan og nok også kun virker på kort sigt, og at vi vil komme til at gøre os selv en bjørnetjeneste.
Men hvordan takler vi det bedst???
Vi siger at han skal smage det, da han ikke ved, om han kan lide det, før end han har smagt det. Og at det er i orden, at han ikke vil have det, hvis han bare smager på det.
Jeg laver meget simpel mad for hans skyld, altså ikke noget blandet sammen og ting jeg ved, han altså godt kan lide og som er nemt at spise. Prøver også en gang imellem med en ny ret, men hvor der altid er noget på bordet, han kan få også. Han må selv vælge hvad han vil have. F.eks. Hvis vi skal have frikadeller til, så er der også broccoli, kartofler og brun sovs. Han må godt kun spise frikadeller, eller kun kartofler eller kun broccoli – altså bare han spiser det, han har lyst til fra aftensmadbordet.
Det ender så som regel med et par bider et eller andet efter han har siddet og været sur og bedt om andet mad. Vi fortæller ham, at der er det her til aftensmad. Vil han ikke spise det, må han få en rugbrødsmad med smør. Det vælger han så en gang i mellem.
Hvis det stod til min søn levede han af boller med eller uden smør på, agurk, gulerødder, æble, banan og havregrød med kanelsukker og smørklat. Det er de ting man næsten altid kan få ham til at spise lidt af, og som han beder om, når han er sulten. Men han får det ikke i stedet for aftensmad, for vi synes det er et skråplan, da vi jo ved, at det vi serverer kan han altså godt lide og har spist mange gange før med velbehag.
Jeg har prøvet at flytte aftensmaden til kl. 17, ikke at give frugt eller grøntsager efter børnehave inden mad, have ham med til at lave mad, lave det han spørger efter: f.eks. Lasagne, boller i karry, pizza.
Mvh.