Hej
Jeg har et problem med min søn på nu 15 uger. Han er en sund og rask lille nysgerrig gut som nu vejer 7 kg. Og trives – for det meste.
Han har den sidste måned været ekstrem ukoncentreret omkring spisning (flaske) og de fleste måltider om dagen foregår med skrig og skrål. Ofte må jeg gå rundt med ham, mens han spiser, hvis jeg bare sidder i sofaen og vil gi’ ham flaske, nægter han og skriger. Hvad skal jeg gøre? Jeg gir ham ca. Hver 3. time og kun om natten kan han til dels koncentrere sig om det.
Han er desuden begyndt at vågne oftere om natten men vil ikke ha’ mad. Han græder og er urolig og virker meget træt. Det er frustrerende, da jeg er bange for, han ikke får nok mælk. Har han simpelthen mistet interessen for flaske eller hvordan skal den reaktion tolkes?
Mvh.