Hej.
Min datter er 5 1/2 mdr. gammel. Hun har fået bryst og vi er i gang med skemad, og det går rigtig godt. Hun får til middag og om eftermiddagen. Overvejer også om jeg snart skal give grød om morgenen? Hun har fået grød i knap en måned.
Jeg vil gerne stoppe med at amme. Det virkede som om hun ikke fik nok, og var vågen rigtig mange gange om natten, derfor begyndte vi med skemaden, og det har hjulpet, så hun har sovet længere stræk om natten. Det er ca. en måned siden vi startede med dette. Hun fik en flaske til aften og måske en i løbet af dagen.
For en uge siden fik vi så det problem, at hun afviser flasken fuldstændig. Det er kommet fra den ene dag til den anden. Det er de samme flaskesutter, som det altid har været og det samme MME mærke, som hun altid har drukket. Hun vil heller ikke drikke MME af kop, men drikker gerne vand af kop.
Jeg har prøvet alle de forskellige mærker af MME der er, for at se om hun pludselig ikke kan lide det hun plejer at få, men ingen effekt. Vi har også prøvet at det kun er far, der giver. Men hun afviser og bliver rigtig gal og sur og vrider sig. Jeg har selv lavet grød, hvor jeg putter MME i, og det vil hun gerne have. I og med at hun ikke vil have flasken, har jeg jo været nødt til at give hende bryst, og der vil hun gerne spise. Det gør så, at hun igen er begyndt at vågne flere gange om natten.
Synes det er rigtig træls, for nu gik det lige så godt med at trappe ud af amningen, og hun begyndte at sove bedre om natten. Synes det går den forkerte vej, og nu kan jeg slet ikke se nogen ende på amningen.
Hvad gør vi når hun skal passes? Der har aldrig været problemer med, at hun vil tage flasken hvis hun er blevet passet.
Hvad gør vi?
Kan jeg godt nedtrappe amningen, uden at hun får flaske? Altså kan amning erstattes af mere grød/mos og vand, eller hvad gør vi?
Skal vi gøre en indsats i arbejdet på, at hun vil tage flasken eller er der en anden mulighed?
På forhånd tak. Håber på nogle gode råd.
Lykke