Hej Else.
Jeg har før brugt jeres ‘spørg os’ og fået gode råd. Men nu har jeg igen brug for råd.
Min datter er 18,5 mdr., en glad lille pige der trives. Men vi har desværre altid bøvlet lidt med det der søvn. Vi har altid skulle stå inde ved hende indtil hun er faldet i søvn, og så har vi kunne liste ud fra hendes værelse. Det tager som regel 10-20 min at få hende til at sove. Vi har fast ritual til putning, hvor hun får sunget en sang, og jeg nusser hende lidt, og hvor hun så falder i søvn. Vi har ikke rigtig kunne overskue at lave om på det, da det jo ikke tog så lang tid, men vi har godt været klar over det nok ikke var mest hensigtsmæssigt, at vi blev der til hun faldt i søvn. Men vi har brug for råd til hvordan vi kan lave vores ritual om, så vi ikke skal stå derinde til hun er faldet i søvn? Hvordan gør vi og griber det bedst an?
Et andet problem vi har er at hun desværre ofte vågner, når vi går i seng nogen timer senere, og hun er umulig at få til ro – sikkert fordi hun ved, vi ikke gider stå derinde i flere timer og til sidst tager hende med ind i vores seng. Her falder hun til ro og sover hele natten igennem.
For os gør det ikke noget, hvis hun kom ind sidst på natten, men det er lidt træls at skulle ligge tre mennesker i sengen fra start. Hvad gør vi?
Far ‘må’ ikke putte hende, hvis jeg er hjemme. Vi prøver og prøver men far må give op, da hun bliver helt elektrisk og vrider sig og skriger og græder i himmelsky. Det er ret hårdt for alle parter. Er jeg derimod ikke hjemme, er der ingen problemer.
Hvordan får vi far ind i putte billedet bedst muligt – også når jeg er hjemme? Nå det var lidt om alt vores søvnbesvær. Det skal siges hun ofte kommer i seng mellem kl. 19 og 19.30 og sover til ca. 6.30 plus/ minus. I vuggestuen sover hun ofte kun 1 /1,5 time. Så hun er brugt om aften. Herhjemme sover hun gerne to timer.
Nogen nætter søger hun mig enormt meget, og skal hele tiden mærke mig og nulre i mit hår (en uheldig vane vi har fået). Hun okser rundt i sengen og skal støde ind i mig konstant, er det et udtryk på der evt. er sket for meget løbet af dagen?
Noget andet vi gerne vil spørge ind til er hendes raserianfald, hun indimellem får, hvor vi simpelthen ikke kan komme igennem til hende, hun kaster sig på gulvet og græder, og hun bliver nogen gange lidt ‘selvskadende’ hvor hun banker hovedet i gulvet eller i væggen, og hun begynder selvfølgelig at græde mere.
Hvorfor gør hun det? Der er ikke noget specielt, der udløser det, og jeg prøver at trøste hende og være nærværende, men hun vrider sig og skubber mig væk. Hvad skal jeg gøre?
Den sidste ting er, at hun stadig undersøger og putter alle ting i munden, hun finder. Hun har altid skulle undersøge tingene med sin mund, men burde denne fase ikke være slut? Jeg tænker om hun evt. mangler noget stimulering i hendes mund? Hun er begyndt at sige nogen enkelte ting, som ‘mere mad’. ‘hvad er det?’. Hun prøver at gengive nogen ord, vi siger. Men hun er altså ikke et sludre chatol endnu.. Men hvad er egentlig også normalt i denne alder med sprog udvikling?
Håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål.