Kære Else
Du har hjulpet os før (med MME osv) – håber du kan gøre det igen.
Vores søn er 10 uger i morgen, og han har udviklet sig fra at være en meget grædende (skrigende!) baby med låst nakke og ondt i maven – til at være en meget grædende, utålmodig baby med mere bevægelig nakke og måske lidt mindre ondt i maven. Stadig mange timers skrig – men bedring. Han er også glad, smiler, pludrer og leger – men nedsmelter meget hurtigt. Det er som om, han tager alting ind i for store bidder til, at han kan sluge dem.
Han har fra dag 1 taget meget på (de første 6 uger fik han min mælk, men sår, revner, trøske og babyskrig og tydelig utilfredshed med mængde gjorde, at vi valgte MME). Hans fødselsvægt var 3430 og han vejer nu – hold fast – mellem 6700 og 6800. Fra begyndelsen (han havde svær/stresset/lang fødsel) har han været EKSTREMT fokuseret på mad. Nærmest panisk – overlevelsesagtig. Det er ikke så udpræget mere, og han får ikke for meget mad. Mellem 700 og 1000 ml.
MEN:
Han tager bare så meget på? Vil skyde på han er omkring 61 lang nu. Han er, som du nok også kommer frem til, hoppet 2 vækstkurver – og jeg kan regne mig frem til, at han heller ikke bliver pænt på den nye kurve. Han vokser snart ud af skemaet. Min læge og SP siger, at vi må se tiden an – men at der ikke lige nu er grund til bekymring. Men… hvor unormalt er det her? Det ser unormalt ud på kurven. Han tager jo dobbelt så meget på som han bør?
Bør jeg undersøge om han har stofskiftesygdom eller om andet er galt?
Vi stopfodrer ham absolut ikke :(Hverken min kæreste eller jeg er sønderligt store mennesker). Hvad kan være galt?