Til sundhedsplejersken.
Min lille pige på 7 uger, sover egentlig fint og det hun skal, så længe hun må sove hos mig.
Jeg ønsker dog, at hun også skal kunne sove selv fx i liften. Hun kan sagtens sove, hvis vi er ude at gå tur. Men hvis jeg lægger hende fra mig derhjemme, så vågner hun ca inden for en halv time. Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre?
Vi er nu begyndt at presse en del på, for at få hende til at bruge sut, idet vi tænker, at det evt kunne hjælpe.
Hun har indtil videre haft lettest ved at sove ifm amning. derfor ender det tit med det, fordi jeg skønner, at nu trænger hun til at sove samt fordi jeg også bliver træt.
Hvordan får jeg hende til at føle sig tryg ved at sove væk fra mig? Er det for tidligt, at presse på? Eller er jeg tværtimod ved at være for sent ude?
Og hvad med det med sutten, er det for sent, når vi først er begyndt nu? Hun tager den nogle gange. Vi ville bare lige have amningen godt i gang og da hun ikke virkede interesseret i sut, så tænkte vi dengang, at det var ok. Men nu kan vi godt se, at sut kunne aflaste mig en hel del.
Med venlig hilsen